Fortidskult, status og identitet

Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen

Forfattere

  • Birgitte Bøggild Johannsen

Resumé

Cult of the Past, Status and Identity at Sorø.
The Cistercian Monastery as a Collective Site of Memory during the Late Middle Ages and Renaissance.
By Birgitte Bøggild Johannsen

In recent decades the paradigmatic concept of lieu de mémoire, elaborated by the French historian Pierre Nora in his monumental work, Les lieux de mémoire (1984- 1992) has proven inspirational to almost all branches of the cultural sciences. The article takes its point of departure in Nora’s definition of a site of memory, referring partly to an actual locality (i.e. Sorø Abbey) and a complex of monuments (funeral memorials to the founder, Absalon, his kin and members of the royal family from Christoffer II (†1332) to Margrete (†1412)). In a figurative sense, the concept is also used in relation to incidents, persons, institutions or activities whose values are regularly renegotiated or reinterpreted, in particular during discourses on national or collective identity, values or symbols. The article focuses upon a discussion of both meanings of the word, with reference to the targeted production of memory in Sorø during the late 15th and the 16th centuries, materialized in various texts and monuments written or erected at the instigation of the Catholic and Post- Reformation abbots, principals or readers at the monastery (Henrik Christiernsen Tornekrands, Morten Pedersen, Ivar Bertelsen and Christiern Macchabæus). Using a term coined by the German historian Oluf B. Rader (2003, 2007) the recycling of memory, in particular as concretized in funeral monuments (or the re-gistration of tombs) is to be considered as a ‘generator of legitimacy’, creating meaning, status and identity, not least during moments of crisis or times of political and religious upheaval. In cases like these, the cult of past glory and venerable traditions would be explored as a safe haven of stability and power. This agenda appears most relevant at the famous centre of learning at Sorø Abbey, which looked back during the period in question to former days of glory in order to confront a changed, still unclarified future.

Referencer

Asserous, Laurentius: Inscriptionum Seelandicarum Daniæ antigrapha, København 1621.
Bøggild Johannsen, Birgitte: Køn, magt og minde. Om den rituelle og monumentale iscenesættelse af senmiddelalderens dronningebegravelser, Konge, kirke og samfund: De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman & Bjørn Poulsen (red.), Aarhus 2007, s. 177-218.
Bøggild Johannsen, Birgitte: Epigraphik in dänischen Inventar Danmarks Kirker: Paradigmen, Potentiale und Perspektiven. Mit einem Exkurs über das frühe neulateinische Epitaph in Dänemark, Traditionen, Zäsuren, Umbrüche. Inschriften des späten Mittelalters under der frühen Neuzeit im historischen Kontext, Christine Magin, Ulrich Schindel & Christine Wulf (ed.), Wiesbaden 2008, s. 349-367.
Bøggild Johannsen, Birgitte: Cum tota posteritas digne ut meruit simul honorare nequeat.’ Staging the Queens Memoria in Early Fifteenth Century Denmark, Living Memoria. Studies in Medieval and Early Modern Memorial Culture in Honour of Truus van Bueren, Rolf de Weijert et al. (ed.), Hilversum 2011, s. 45-57.
Bøggild Johannsen, Birgitte: The Danish Perspective, Reframing the Danish Renaissance. Problems and Prospects in a European Perspective, Michael Andersen, Birgitte Bøggild Johannsen & Hugo Johannsen (red.), København 2011, s. 51-70.
Bøggild Johannsen, Birgitte: Back to the Future: Renovating Royal Funeral Monuments during the Reign of Frederick II, King of Denmark (1559-1588), Monuments and Monumentality in Medieval and Early Modern Europe, Michael Penman (red.), Stirling 2013, s. 254-267 (2013a).
Bøggild Johannsen, Birgitte: Between Act, Image and Memory: Ritual Re-Enactments in 18th Century Denmark, Art and Ritual, Krista Kodres & Anu Mänd (ed.), Tallinn 2013, s. 204-224 (2013b).
Bøggild Johannsen, Birgitte: Christoffer II og Eufemia, Danske Kongegrave, bd. II, Karin Kryger (red.),København 2014, s. 31- 47.(2014A)
Bøggild Johannsen, Birgitte: Valdemar Atterdag og Helvig, Danske Kongegrave, bd. II, Karin Kryger (red.), København 2014, s. 53- 83.(2014B)
Bøggild Johannsen, Birgitte: Oluf, Danske Kongegrave, bd. II, Karin Kryger (red.), København 2014, s. 85-97. (2014C)
Chytræus, Nathan: Variorvm in Evropa itinervm deliciæ, Herborn 1594.
Damsholt, Nanna: Tiden indtil 1560, Danmarks historie, bd. 10, Søren Mørch et al. (red.), København 1992, s. 11-51.
Damsholt, Torben: Den nationale magtstat 1560-1760, Danmarks historie, bd. 10, Søren Mørch et al. (red.), København 1992, s. 53-104.
Danmarks Kirker, København 1933-.
Danske Kirkelove, I-III, Holger Fr. Rørdam (udg.), København 1883-89.
Deutsche Inschriften. Terminologie zur Schriftbeschreibung, Die Inschriftkommissionen der Akademie der Wissenschaften in Berlin o.a. (ed.), Wiesbaden 1999.
Grinder-Hansen, Poul: Søren Abildgaard (1718-1791). Fortiden på tegnebrættet, København 2010.
Gundestrup, Bente: Det kongelige danske Kunstkammer 1737, I-III, København 1991-95.
Hagland, Jan Ragnar: Runic writing and Latin literacy at the end of the Middle Ages: A case study, Runes and their Secrets. Studies in Runology, Marie Stoklund et al. (ed.), København 2006, s. 141-157.
Heldvad, Niels: Silva Chronologica Circuli Baltici oder Historischer Wald und Umbezirck dess Baltischen Meers (…), Hamburg 1624.
Hermann, Pernille: Politiske og æstetiske aspekter i Rimkrøniken,
Historisk Tidsskrift, bd. 107:2, 2007, s. 389-411.
Hill, Thomas: Könige, Fürsten und Klöster. Studien zu den dänischen Klostergründungen des 12. Jahrhunderts, Kieler Werkstücke, Reihe A 4, Frankfurt am Main 1992.
Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag, København 2003.
Jensen, Chr. Axel: Danske adelige gravsten fra sengotiken og renæssancens tid, I-II, København 1951-53.
Jensen, Minna Skafte: Jens Andersen Beldenak og den nye latin, Renæssancen i svøb. Dansk renæssance i europæisk belysning 1450- 1550, Lars Bisgård et al. (red.), Odense 2008, s. 149-167.
Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1551-1660, Rigsarkivet (udg.), København 1885-2005.
Kryger, Karin: Sorø Klosterkirke. Fra stormandsbegravelse til kongelig gravkirke, Danske Kongegrave, bd. II, Karin Kryger (red.), København 2014, s. 9-29.
Kræmmer, Michael: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide, Danmarks Adels Aarbog XCIX 2009-11 (2012), s. 525-646.
Lassota von Steblau, Erich: Tagebuch, Reinhold Schottin (Hrsg.), Halle 1866.
Lindley, Phillip: Tomb Destruction and Scholarship. Medieval Monuments in Early Modern England, Shaun Tyas 2007.
Løffler, J. B.: Gravmonumenterne I Sorø Kirke, København 1888.
Løffler, J. B.: Gravmonumenterne I Ringsted Kirke, København 1891.
McGuire, Brian: The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles, and Functions in Medieval Society, Cistercian Studies Series 35), Kalamazoo 1982.
Mackeprang, M. : Kunstkamrets Absaloniske sager. Et stykke Museumshistorie, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1921, s. 147-166.
Molbech, Christian: Ungdomsvandringer i mit Fødeland, Købehavn 1811.
Nielsen, Marita Akhøj: Renæssancens runestrid, Tænkesedler. 20 fortællinger af fædrelandets litteraturhistorie. Festskrift til Flemming Lundgreen-Nielsen, Henrik Blicher, Merete K. Jørgensen & Marita Akhøj Nielsen (red.), Købehavn 2007, s. 39-53.
Nora, Pierre (ed.): Les lieux de mémoire I-III, Paris 1984-92.
Norvin, William: Undervisning og Studieliv, Sorø. Klostet. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, bd. I, København 1924, s. 548-632.
Norvin, William: Akademiet i det 18. Aarhundrede, Sorø. Klostet. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, bd. II, Købehavn 1931, s. 87-272.
Nørlund, Poul: Klostret og dets Gods, Sorø. Klostet. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, bd. I, Købehavn 1924, s. 53-131.
Olden-Jørgensen, Sebastian: Stormen på København 1659. Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år, København 2011.
Prange, Knud: Hvidernes våbenfrise, Danske Kalkmalerier. Tidlig gotik 1275-1375, Ulla Haastrup (red.), København 1989, s. 97-101.
Rader, Olaf B.: Grab und Erinnerung. Politischer Totenkult von Alexanderdem Grossen bis Lenin, München 2003.
Rader, Olaf B.: Legitimationsgenerator Grab: Zur politischen Instrumentalisierung von Begräbnisanlagen, Grab, Kult, Memoria. Studien zur gesellschaftlichen Funktion von Erinnerung, Carolin Behrmann, Arne Karsten, Philipp Zitzlsperger (ed.), Köln/Weimar/ Wien 2007, s. 7-21.
Ranvig, Svend (udg.): Sorøkrøniken I-II, København 1986.
Rasmussen Horsens, Villum (Wilhelmus Erasmides Horsnetianus): En bog om alle Konger, Dronninger (…), som ligge begravne i Ringsted, Sorøe og Antvorskov, uddragne af Latinen 1574 (…), utrykt manuskript, Det Kongelige bibliotek, Thott 1409, 4o.
Rimkrøniken: Gottfred af Ghemen (udg.), Købehavn 1495.
Rørdam, Holger Fr.: M. Morten Pedersens historiske Kalenderoptegnelser, Kirkehistoriske Samlinger II, 3, 1864-66, s. 483-505
Rørdam, Holger Fr.: M. Iver Bertelsens Levnet, Kirkehistoriske Samlinger II, 3, 1864-66, s. 534-567.
Rørdam, Holger Fr.: Historieskrivningen og Historieskrivere i Danmark og Norge siden Reformationen, bd. I, København 1867.
Sauer, Christine: Fundatio und Memoria. Stifter und Klostergründer im Bild 1100 bis 1350, Göttingen 1993.
Scriptores minores historiæ danicæ medii aevi I-II, M. Cl. Gertz (udg.), København 1918-20.
Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne I-II, København 1924- 1931.
Scriptores Rerum Danicarum medii aevi I-IX, Jacob Langebek et al. (udg), København 1772-1878. (Forkortes SRD)
Stiesdal, Hans: Ligger neden for sin broders grav, Skalk 1970:6, s. 3-8.
Vedel, Anders Sørensen: Om Den Danske Krønicke at bescriffue, Humanister i Jylland, Gustav Albeck (udg.), København 1959, s. 130-152.
Wegener, C. F.: Historiske Efterretninger om Anders Sørensen Vedel, Kongelig Historiograph i Frederik II’s og Christian IV’s Dage, København 1851.
Wieland, Joachim: Tabula Cisterciensium Sorana (…) omnia ex membranis nunc Primum edita (…), København 1712.
Wood, Christopher S.: Forgery, Replica, Fiction. Temporalities of German Renaissance Art, Chicago/London 2008.
Zajic, Andreas: »Zu ewiger Gedächtnis aufgericht«. Grabdenkmäler als Quelle für Memoria und Repräsentation von Adel und Bürgertum im Spätmittelalter und in der Frühen Neuzeit. Das Beispiel Niederösterrreichs, Wien 2004.
Zajic, Andreas: Inventionen und Intentionen eines gelehrten Genres: Gedruckte Inschriftensammlungen des 16. und frühen 17. Jahrhunderts. Mit exemplarischen Glossen zur Praxis (epigraphischer) Gelegenheitsdichtung des Adels in der frühen Neuzeit, Traditionen, Zäsuren, Umbrüche. Inschriften des späten Mittelalters under der frühen Neuzeit im historischen Kontext, Christine Magin, Ulrich Schindel & Christine Wulf (ed.), Wiesbaden 2008, s. 165-192.

Downloads

Publiceret

2012-10-03

Citation/Eksport

Johannsen, B. B. (2012). Fortidskult, status og identitet: Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen. Hikuin, 39(39), 147. Hentet fra https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/109662