Forsænkede hustomter og deres aktivitetsspor efter boligfasens ophør

Stenansamlinger, deponeringer og ardspor på forsænkede gulve fra senneolitikum og ældre bronzealder

Resumé

Indenfor de seneste to årtier har Museet Sønderskov udgravet et mindre antal stenansamlinger
på forsænkede gulve fra senneolitikum og bronzealderens første periode
(2300-1500 f.Kr.), som kan have røselignende karakter eller optræde som mere tilfældigt
anbragte sten. Derudover er der i mange tilfælde registreret spor efter pløjning med ard
på bundhorisonten, ligesom der også er dokumenteret andre aktivitetsspor i form af
deponeringer i de forsænkede arealer. Overordnet set er der endnu ikke fuld klarhed
over selve forsænkningernes funktioner, selv om der efterhånden foreligger forskellige
overbevisende tolkningsforslag, der taler for en mangfoldighed af aktiviteter i boligfasen.
Mindre ved vi om de aktiviteter, der er foregået efter beboelsesfasen, som stenkoncentrationerne
og ardsporene netop repræsenterer. De røselignende stenansamlinger er et fænomen,
der primært er registreret i Vejen Kommune i Sydjylland, som udgør Museet Sønderskovs
ansvarsområde, mens pløjesporene kendes fra de fleste jyske regioner.
Med udgangspunkt i det registrerede materiale fra den sydjyske indlandsegn er målet med
denne artikel at bidrage til diskussionen om, hvad der reelt foregik på de nedgravede husarealer
med fokus på fasen eller faserne efter boligens ophør og husets nedrivning. Afspejler
de post-funktionelle aktiviteter en form for rituelle handlinger forbundet med opgivelsen og
aflukningen af bygningen, eller bør mere profane og lavpraktiske forklaringer søges, som
f.eks. rydning og bortskaffelse af marksten samt pløjning med reelle dyrkningsformål?