Proaktive underviserværktøjer - en støtte for proaktive undervisere i e-læringsmiljøer

Resumé

Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.

I denne artikel undersøger vi virtuelle miljøer, der både støtter kollaborative læreprocesser og gør det muligt for undervisere at handle proaktivt i overensstemmelse med en rolle som coach og facilitator. På baggrund af to case-studier vil vi argumentere for, at der er behov for at anvende proaktive underviserværktøjer, som kan støtte undervisere i at få overblik over en læreproces og de studerendes progression, mens undervisningsforløbet foregår. Vi vil diskutere de muligheder, der ligger i sådanne værktøjer, samt pege på potentielle funktionaliteter ved at gennemgå mulige design-perspektiver. I de to undersøgelser er underviser/student-relationen således, at undervisere optræder i rollen som coaches, mens de studerende har ansvar for deres egen læring. Coaching er en kombination af en proaktiv handlestrategi og en indlevelses- og spørgemetode, hvilket indebærer, at underviseren for at kunne stille de "rigtige spørgsmål" til de studerende, løbende må have føling med, hvor de studerende er i deres læreproces. Med "rigtige spørgsmål" menes spørgsmål, der fungerer som katalysator for en proces, og derfor sætter de studerende i stand til ved egne ressourcer at udfolde sig. Det kan eksempelvis være spørgsmål, der - når de studerende reflekterer over spørgsmålet og det svar de vil give - får dem til at se på indholdet eller processen i et nyt perspektiv. Denne form for igangsættende coaching adskiller sig fra traditionel vejledning og rådgivning, hvor underviseren i højere grad fortæller de studerende, hvad de bør overveje, og i hvilken retning de bør gå, og fra den kontrol der kendes fra klassiske undervisercentrerede og instruerende undervisningsformer. Artiklen er således anvendelig for undervisere (men også for planlæggere og udviklere), der ønsker at anvende virtuelle kollaborative læreprocesser, da vi både peger på, hvordan kollaborativ e-læring kan gennemføres ved at handle proaktivt og peger på de problemer, som kan forekomme. Vi gør i artiklen opmærksom på nuværende e-læringsplatformes begrænsede muligheder for at give indsigt i den igangværende læreproces. Ved at være bevidste om disse begrænsninger, kan undervisere søge at kompensere på det korte sigt ved at skaffe sig indsigt i de studerendes læreproces på anden vis. På det lange sigt beskæftiger vi os med problematikken ud fra potentielle og alternative designforslag.