Jødedommens retslige status i senantikken. Lovgivning om jøder i Codex Theodosianus sammenlignet med lovgivning om andre religiøse grupper på den ene side og polemik mod jøder på den anden

Resumé

Hoveddelen behandler elementer i og udviklingen i jødernes retslige status ifølge Codex Theodosianus. I denne lovsamling konstateres det, at kejsermagten har undertrykt både hedninger, jøder og ikke-ortodokse grupper, men fokus er udelukkende på jøder, nikænske kristne og ikke-ortodokse grupper som eunomianerne. Den theodosianske lovgivning vedrørende jøderne sammenholdes med den tilsvarende vedrørende ikke-ortodokse kristne grupperinger som neoarianerne. Denne sammenstilling er relevant, da betegnelsen ’sekt’ i lovgivningen anvendes såvel om jøderne som om neoarianerne, men samtidig træder forskellen frem: jødedommen forbydes aldrig, men vedbliver at være tålt. I modsætning hertil undertrykkes og forfølges de ikke-ortodokse kristne sekter. Dernæst vendes blikket mod intern kristen polemik mod jøderne og kristnes frekventering af synagogerne, som den kommer til orde hos Johannes Krysostomos og Efraim Syreren. Ud over deres kritik har de begge en kritisk dialog med samtidens jøder. Artiklen slutter med at konkludere, at den theodosianske lovgivning bevirker en marginalisering af jødedommen, som fører til en bred kulturel selvstændiggørelse af jødedommen.