Sproget er fornuften. Johann Georg Hamann som inspiration for nutidig teologi og hermeneutik

Resumé

I denne artikel gives en indføring i centrale elementer i Johann Georg Hamanns tænkning (1730-1788) og der peges på den inspiration, som hans tænkning har givet til nutidig teologisk refleksion ved at inddrage nyere læsninger af Hamann. Derudover udvides perspektivet også til en generel refleksion over forholdet mellem sprog, teologi og hermeneutik ved at pege på Jeremy Begbies inddragelse af kunsten i teologien, som trækker på en tænkning, der løber parallelt med Hamanns, uden at Hamann inddrages. Dermed argumenteres der for, at på trods af den dunkelhed, som til tider ligger i Hamanns skrifter, er der også en tydelighed over sprogets betydning, som er væsentlig for en nutidig hermeneutik. Begbie bruges til at kaste nutidigt lys ind over Hamanns tanker, og Hamann bruges til at pege på Begbies teologiske tolkning af musik og billedkunst.