Fra praksis til forvandling ved Ordet: En teologi om åndelig dannelse i dialog mellem James K.A. Smith, John Mark Comer og Martin Luther

Resumé

Denne artikel undersøger åndelig dannelse med udgangspunkt i to moderne bidrag og i lyset af Martin Luthers teologi. Vi analyserer James K.A. Smiths og John Mark Comers modeller for åndelig dannelse, der vægter henholdsvis liturgiens formative kraft (Smith) og individets praksisbaserede transformation (Comer). I forlængelse heraf præsenterer vi Luthers lære om retfærdiggørelse af tro alene, dåbens vedvarende betydning i helliggørelsen og Helligåndens virke gennem ydre midler. Mens Smith og Comer fokuserer på en positiv dannelse – hvor mennesket gennem liturgi receptivt og passivt får dannet sine længsler, moralske forestillingsevne og samlede adfærd (Smith) eller får helbredt sine syndige tilbøjeligheder igennem en aktivistisk tilgang med åndelige praksisser (Comer) – fremhæver vi Luthers negative dannelse gennem kors og modgang, hvor synden dødes, og troen styrkes. Luthers bidrag fungerer som et korrektiv til moderne overbetoninger inden for åndelig dannelse. For at undgå ensidigheder bør en teologi om åndelig dannelse integrere alle perspektiverne: Liturgi, praksisser og kaldet og standens tjeneste og kors med troen som det, der dannes. Således nuanceres dannelsen til også at ses som skabelse og styrkelse af troen.