Præsteløfte og ordinationsløfte. En kirkehistorisk synsvinkel

Resumé

Artiklen beskriver udviklingen fra reformationens lydighedsed til nutidens præsteløfte. Der redegøres for ønsket om ophævelse af præsteløftet med forslagene fra 1912, 1915 og 1978. Disse forslag slog præste- og ordinationsløfte sammen i præsteordinationen. Forslaget fra 1978 (1987/1992) fastholdt en saglig overensstemmelse med Kirkeordinansen af 1539, blandt andet inspireret af biskop H.L. Martensen, der gjorde op med ortodoksiens ligestilling af skrift og bekendelse. Martensen og andre i Kirkekommissionen af 1868 1870 ønskede saglig overensstemmelse med Kirkeordinansen af 1539, hvor skriften var hovedsagen, og bekendelsesskrifterne var underordnet (”bevidnet”). Kommissionens grundtvigske medlemmer satte sig imod, fordi de fortsat ønskede dåbsbekendelsen (den apostolske trosbekendelse) ligestillet med skriften. Professor Regin Prenter gjorde indsigelse mod 1978-forslaget, og hans syn på præsteløftet bliver gennemgået. Prenter ønskede at fastholde præsteløftets ”forpligtende” indhold med ligestilling af skrift og bekendelsesskrifter. Han savnede den klarere præcisering, som fandtes i den latinske præsteed (1685), der var det nuværende præsteløftes forlæg.