Arkiver

  • Dyr og dyreblivelse
    Nr. 55 (2025)

    Hvad har vi mennesker gjort ved jorden? Hvordan er det vi behandler vores medskabninger, herunder dyrene. Og hvorfor adressere dyrene her? Fordi dyrene i dag mere end nogensinde har brug for en stemme. Vi mennesker har tiltaget os monopol på kloden. Vi bruger ’gude­tricket’, som Donna Haraway har benævnt det. Vi tror vi er guder, hvilket fx Yuval Harari også har tematiseret i sit værk med den sigende titel Homo Deus fra 2015. Dyret er ofte offer for menneskets uhyrlige hierarkiseringstrang, hvor vi har påkaldt os retten til logos, som dem, der bestemmer og råder over alt: dyr, planter og materialiteter i en ulige og usund balance. Men dyrene ser tilbage på os – og vi er nøgne over for det, eller med Derrida, som da han i et splitsekund så sig iagttaget af sin kat: Vi bliver også set!

  • Drøm og mareridt
    Nr. 54 (2024)

    Med Spring nr. 54 har vi lagt op til tematisering af drømme i alle drømmens former – drømmebilleder, kosmiske eller politiske visioner, utopier – I have a dream – dagdrømme, ønskedrømme, knuste drømme, hallucinationer, mareridt og dystopier i forhold til klima, krig eller personlige kriser, som det finder æstetisk udtryk på et eksistentielt såvel som et geopolitisk niveau i den nyeste danske litteratur, der sonderer mangfoldige former for håb i en ellers så mørk tid. Nummerets seks store artikler spænder vidt, fra drømme om fællesskaber i Højskolesangbogens skatkammer til fire typer af drømmedigte hos Henrik Nordbrandt; kosmiske visioner og drømme hos Madame Nielsen, Theis Ørntoft og Nanna Storr-Hansen; Sara Rahmehs drømme om den brogede Beton, samt drømme – og ikke mindst mareridt – i Melanie Kittis Halvt urne, halvt gral, hvor der drømmes om at keruberne findes.

  • Tidsskriftet SPRING nr. 53
    Nr. 53 (2023)

  • Det nye København
    Nr. 52 (2023)

    Gennem de seneste årtier har København gennemgået en radikal forandring. Fra en forfalden industriby på randen af bankerot har Danmarks hovedstad forvandlet sig til en attraktiv kulturby med metro og operahus, der scorer højt på internationale liveability-indekser. Byen er blevet sikrere og grønnere. Havnene kan man bade i, og helt nye kvarterer er skudt op. København er også demografisk forandret. Gentrificeringen er også litteraturhistorie. Ligesom gründer-tiden i 1800-tallet gav udslag i moderne københavnerromaner, findes der også i de senere år en litteratur, som forsøger at indfange det sociale liv i den forandrede storby. Hvis vi fortsætter parallellen til det moderne gennem­brud, så tog denne litteratur ofte form af ankomstfortællinger, hvor en provinsbo ankommer til København og forsøger at finde fodfæste i byen og sit eget liv.