Helle Helle
Et notat
Nøgleord:
Helle Helle, roman, stil, fortællerResumé
Jeg har sådan set hele tiden betragtet Helle Helle som væsentlig, det er der ikke noget nyt i; men det forekommer mig, at hendes to seneste bøger har en særlig kvalitet. Det kan skyldes, at hun vitterlig er blevet en tand mere særegen, eller det kan skyldes, at jeg har fået mit sind åbnet for nogle særlige kvaliteter, som jeg så mener er nye, men som måske har været der hele tiden. Hvad jeg oplever, er, at disse to bøger er egentlige mesterværker, fordi de skrider ud over det forventelige og bryder med ideen om det hyggelige ved, at en roman kan skrives. Forstået som: at du kan hygge dig ved en gengivelse af en virkelighed, som rummer nogle problemer, eventuelt ligefrem nogle personlige problemer, som du kan dele med forfatteren eller fortælleren. Helle Helle er helt hinsides dette. Jeg har ytret mig om dette andetsteds og samler her lidt op på, hvad jeg har at sige lige nu om Helle Helle. I +II gengiver, hvad jeg har skrevet i øjeblikket, da bøgerne lige var læst og lige lagt fra mig. Det er spontane ytringer, som er et udtryk for, at dette her vil jeg gerne dele med dig, eller disse bøger bør du læse. III er min aktuelle tilføjelse.