Giftig maskulinitet, sprængt reparation og klasserejse

Om Carl Frode Tillers ’Begyndelser’ og Glenn Bechs ’Farskibet’

Forfattere

  • Camilla Schwartz

Nøgleord:

Carl Frode, Glenn Bech, maskulinitet, klasse, narratologi, barn, giftig maskulinitet, køn, affekt, maskulinitetsidealer

Resumé

De individ- og dybdepsykologiske problemstillinger er måske på vej tilbage. I hvert fald er Glenn Becks Farskibet (2021) og Carl Frode Tillers Begyndelser (2018, norsk udgave 2017), som nærværende artikel vil tage udgangspunkt i, mindre optaget af velfærdsstatens amputerede institutioner, og mere optaget af hvilke følelser, der er forbundet med at vokse op i underklassen eller arbejderklassen – hos Tiller med en psykisk syg mor og hos Bech med forskellige varianter af giftig maskulinitet. Med andre ord forbinder Bech og Tiller klasseperspektiver med mere psykosociale motiver. Fælles og centralt for begge romaner er desuden deres narratologiske eksperimenter med at fortælle og erindre det sårede barn, og derved forskellige forsøg på, gennem skrive og erindringsprocessen, at reparere og rumme barnet. Begge romaner tager samtidig udgangspunkt i beskrivelser af, hvordan barnet i klassemæssig forstand ”groomes”, især hvordan en særlig ”toxic masculinity” eller ”giftig maskulinitet” knyttes til klasse. Begge romaner beskriver, hvordan denne klassebetingede prægning eller patruljering af kønnet gives videre i arv – ikke bare fra far til søn, men også fra mor til søn. Idet værkerne her tager afsæt i erindringspsykologien, vil jeg i min komparative læsning fokusere mindre på de klassebetingede institutionelle forbindelser og mere på de psykologiske forbindelser mellem køn, affekt og klasse. Dette valg er, som påpeget, funderet i værkernes psykosociale forankring og deres læsning af det ødelagte barn. Det betyder bestemt ikke, at de individpsykologiske forbindelser i værkerne ikke har en større social slagside. Som Glenn Bech selv påpeger i et interview til Information: ”altså, jeg er jo derude, hvor jeg tænker, at giftig maskulinitet er skyld i klimakrisen, i verdens ulighed” (Moestrup 2021). Også her forbinder de to værker sig, idet Tiller ligeledes med sin roman forbinder den individpsykologiske krise med den store krise (her klimakrisen). De to romaner forbinder sig også ved, at Tillers mandlige protagonist bliver en tydelig, nærmest karikeret repræsentant for de maskulinitetsidealer, som Bech med Farskibet gerne vil nedbryde. Det betyder samtidig, at hvor den sårede stemme, vi møder i Begyndelser, er domineret og betinget af resignation og gentagne forsøg på at beskytte en tilknappet og følelsesløs hegemonisk maskulinitet, er Farskibet omvendt vendt mod en åbning af kønnet og en åbning mod verden.

Forfatterbiografi

Camilla Schwartz

Lektor ved Syddansk Universitet, Institut for kulturvidenskaber. Relevante udgivelser: Take me to neverland. Køn, klasse og kærlighed i en voksenfobisk tid (Spring, 2021), ”Gender, Love and Recognition in I Love Dick and The Other Woman” (sammen med Rita Felski), European Journal of Women´s Studies (2021) og ”Fra voksenfobi til moderskab”, Passage (2021)

Referencer

Bastkjær, Martin (2018). ”Baglæns Brutalitet”, i Information, 26/10: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/10/baglaens-brutalitet (besøgt

21/6 2021).

Bech, Glenn (2021). Farskibet. København: Gyldendal.

Ellegaard, Emma (2019): ”Snævre normer for manderoller er så småt på vej væk”: https://kvinfo.dk/snaevre-normer-for-manderoller-er-saa-smaat-paa-vej-vaek/ (besøgt 22/6 2021).

Hogg, Emily og Peter Simonsen (red) (2021). Precarity in Contemporary Literature and Culture. London: Bloomsbury Academic.

Haarder, Jon Helt og Peter Simonsen (red) (2020). Scandinavica. Theme Issue: Precarity in Scandinavian Literature, 59/2: https://www.scandinavica.net/issue/2716 (besøgt 22/6 2021).

Kjældgaard, Lasse Horne (2018): Meningen med velfærdsstaten. Da forfatterne tog ordet, og politikerne lyttede. København: Gyldendal.

Lawler, Steph. 2014. Identity. Sociological Perspectives, Cambridge: Polity Press.

Lovell, Terry. 2004. ”Bourdieu, class and gender: ”The return of the living dead”, i Beverley Skeggs og Lisa Adkins (red.), Feminism After Bourdieu. Blackwell Publishing.

Mai, Anne-Marie Mai (2018). Galleri 66 – en historie om nyere dansk litteratur, København: Gyldendal.

Moestrup, Mathilde (2021). ”Glenn Bech: ’Jeg er jo derude, hvor jeg tænker, at giftig maskulinitet er skyld i verdens ulighed’”, i Information, 5/3: https:// www.information.dk/kultur/2021/03/glenn-bech-derude-taenker-giftig-maskulinitet-skyld-verdens-ulighed (besøgt 21/6 2021).

Nexø, Tue Andersen (2016). Vidnesbyrd fra velfærdsstaten – den sociale vending i ny dansk litteratur. København: Arena.

Rösing, Lilian Munk (2001). At læse barnet. Litteratur og psykoanalyse. København: Samleren.

Ngai, Sianne (2007). Ugly Feelings, Cambridge MA: Harvard University Press.

Schwartz, Camilla (2016). ”’Å skrive handler mer om å ødelegge enn om å skape’: formelle og tematiske splittelses- og reparationsstrategier i Min Kamp”, i Claus Elholm Andersen (red.): Så tæt på livet som muligt. Perspektiver på Karl Ove Knausgårds Min kamp. København: Spring.

Skeggs, Beverley (2004): Class, Self, Culture, Routledge

Standing, Guy (2017): Prekariatet, København: Informations forlag.

Tiller, Carl Frode (2018): Begyndelser, København: Rosinante.

Downloads

Publiceret

01-12-2021

Citation/Eksport

Schwartz, C. (2021). Giftig maskulinitet, sprængt reparation og klasserejse: Om Carl Frode Tillers ’Begyndelser’ og Glenn Bechs ’Farskibet’. SPRING – Tidsskrift for Moderne Dansk Litteratur, (49), 120–136. Hentet fra https://tidsskrift.dk/spring/article/view/172357