En levende tradition
Yngre forfatteres livtag med den danske sangskat i den nye udgave af ’Højskolesangbogen’
Nøgleord:
Højskolesangbogen, udgivelseshistorie, litteraturhistorie, tradition og fornyelse, lyrikResumé
Tilgangen til Højskolesangbogen vil i det følgende være dels udgivelseshistorisk, dels litteraturhistorisk og tekstanalytisk. Men inden man som her gør den til genstand for et fagligt studium, bør man måske lade den nye, nittende udgave ligge et øjeblik og, før man åbner den, genkalde sig stunder, hvor værkets forgængere har medvirket til at frembringe samvær og nærvær, har fremkaldt en følelse og stemthed. Den konkrete ramme vil selvfølgelig være forskellig fra person til person; men her kommer nogle repræsentative situationer og emotioner: Livslysten appetit på den kommende dag under morgensamlingen på en folkehøjskole. Nysgerrig, lydhør forventning hos de hundrede deltagere ved en foredragsforenings månedlige møde. Sorgen under et gravøl, hvor fællessangen trods anledningens alvor, eller netop på grund af denne, forenede pårørende og venner, mens afmagten langsomt afløstes af mulig taknemmelighed. Højskolesangbogens holdbarhed gennem dens lange historie hænger snævert sammen med dens traditionelt ret inklusive karakter og dermed dens evne til at levere adækvate svar på mange forskellige brugssituationer.
Referencer
Aabenhus, Jørgen og Moesbøl, Jesper. 2020. ”Fortabt er jeg stadig.” https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/fortabt-er-jeg-stadig/
Andersen, Lisbeth Smedegaard. 1984/ 1996. ”Du fødtes på jord”. I Den Danske Salmebog, nr. 69. https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/69.
Bak, Karl. 1977. Højskolesangbogens historie. Et bidrag til den grundtvigske folkehøjskoles historie. Odense: Gyldendalske Boghandel/ Nordisk Forlag.
Best, Stephen og Marcus, Sharon. 2009. ” Surface Reading. An introduction”, Representations, vol 108, nr. 1, 1-21.
Carlsen, Jørgen. 2020. ”Kampen om den nye højskolesangbog.” Politiken, 12. november, 2020. https://politiken.dk/debat/kroniken/art7992025/%C2%BB-Vi-har-undervejs v%C3%A6ret-udsat-for-to-markante-episoder.-Lad-os-bare-kalde-dem-to vejsidebomber%C2%AB
Dam-Jensen, Elsemarie. 2020. ”Sange og sangtradition i Sønderjylland – med særlig vægt på Genforeningstiden.” Sange og sangtradition i Sønderjylland –
med særlig vægt på Genforeningstiden.
Eliot. T.S. 1968. ”The Waste Land.” I The Norton Anthology of English Literature, redigeret af M.H. Abrams m.fl. 1781-1997. New York: W.W. Norton & Company. Inc.
Felski, Rita. 2015. Limits of Critique, Chicago: Chicago University Press.
Felski, Rita. 2020. Hooked. Art and Attachment, Chicago: Chicago University Press.
Grundtvig, N.F.S. 1840/2013. Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer, ved Henrik Yde. Aarhus: Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.
Grundtvig, N.F.S. 1889. ”Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole.” Danskeren, Tidsskrift for Land og By, bd. I: 276-284.
Hostrup, C. 1872. ”Folkehöjskolen”. Sange og Digte fra tredive År, 321-323. København: F. H. Eibes Forlag, 321-323.
Højskolesangbogen. Alle udgaver. https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historie-om-bogen/alle-udgaver/
Højskolesangbogen. Om Pia Juuls ”Hver dag en ny dag”. https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hver-dag-en-ny-dag/
Højskolesangbogen. Syttende udgave. 1989.
Højskolesangbogen. Attende udgave. 2011. Aarhus: FFD Forlag.
Højskolesangbogen. Nittende udgave. 2020. Holland: Forlaget Højskolerne. Koda. 2016.”Nordika – Nordens nye kendingsmelodi”. 29. november, 2016. https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/nordika-nordens-nye-kendingsmelodi.
Love, Heather. 2010. ”Close but not Deep: Literary Ethics and the Descriptive Turn.” New Literary History, vol, 431, nr. 2, 371-39.
Petersen, Henrik. 2020. ”Censur af Sønderjyllands nationalsang 100 år efter.” Jydske Vestkysten, 12. februar 2020. https://jv.dk/artikel/censur¬ -af-s%C3%B8nderjyllands-nationalsang-100-%C3%A5r-efter
Plambeck, Dy. 2017. ”Salmer taler til sjælen”. Kristeligt Dagblad, 27. maj 2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/salmer-taler-til-sjaelen.
Polack, Liva. 2020. ”Højskolesangbogen rammer bestsellerliste for første gang”. Kristeligt Dagblad, 31. marts, 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hoejskolesangbog-rammer-bestsellerliste-foerste-gang
Polack, Liva. 2020b. ”Seere strømmer til DR’s fællessangs-programmer”. Kristeligt Dagblad, 8. april 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/seere-stroemmer-til-drs-faellessangsprogrammer
Ritzau. 2020. ”Omstridt højskolesangbog er populær: 75.000 solgt på fem dage”, Jyllands-Posten, 18. november 2020. https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE12569570/omstridt hoejskolesangbog-er-popu-lar-75000-solgt-paa-fem-dage/.
Ritzau. 2020b. ”Ramadan-sang kommer med i ny Højskolesangbog”, Berlingske Tidende, 6. november 2020. https://www.berlingske.dk/kultur/rama-dan-sang-kommer-med-i-ny-hoejskolesangbog.
Rosiek, Jan. 2015. Danmark, Gurre, stranden. Steder i dansk litteratur. København: UPress.
Skovsted, Morten og Lindgren, Erling. U.å. ”Hold håbet op”. Højskolesangbogen. https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hold-haabet-op/
Straarup, Mike. 2020. ” Konservativt menighedsrådsmedlem: Optagelse af Ramadan-sang er helt i tråd med traditionerne”. Altinget, 12. november 2020. https://www.altinget.dk/artikel/konservativt-menighedsraadsmedlem-optagelse-af-ramadan-sang-er-helt-i-traad-med-traditionerne.
Skyum-Nielsen, Erik. 2014. ”Salmen som genre”. I: Salmesang: Grundbog i hymnologi, redigeret af P. Balslev-Clausen og H. Raun Iversen. 15-26. København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.
Skyum-Nielsen, Erik. 2015. ”Salmen som smertens- og hjertebarn”. I: Kredsen nr. 1, 45- årgang. 7-11.
Sørensen, Peer E. 2006-07. ”Nogle bemærkninger om konstruktionen af det danske landskab”. I Vartovbogen 2006-07, redigeret af Jørgen Carlsen m.fl., 123-145. Esbjerg: Forlaget Vartov.
Winter, Tine Maria. 2018. ”Højskolesang førte til krænkelsessag på Handelshøjskolen i København”. Kristeligt Dagblad, 18. december.