På indersiden af frihedskampen
Om Rasmus Nikolajsens ’Måske sjælen’
Nøgleord:
frihedskamp, Rasmus Nikolajsen, frihedsbegreb, krig, katastrofe, biografi, digtsamling, Emmanuel Lévinas, Hannah Arendt, verdensløshed, natalitet, forbundethed, samtidighedResumé
Mit ærinde er at spørge, hvilken status friheden derved får, eller hvilket frihedsbegreb Måske sjælen aktiverer så at sige på indersiden af frihedskampen. Først anskuer jeg digtsamlingen i lyset af litteraturhistorikeren Niels Barfoeds omfattende biografi om Ole Lippmann, En kriger. Portræt af Ole Lippmann (2005), samt et radioprogram, som Athena Farrokhzad lavede for svensk sommerradio i 2014, og som siden er udkommet i trykt form som et lille hæfte. Den danske titel er Som om katastrofen ikke allerede var her (2017). Selvom disse to udgivelser er vidt forskellige, har de det til fælles, at de lader kampen mod fjenden være udgangspunktet for at skrive om krig og katastrofe, og på den måde adskiller Måske sjælen sig fra dem begge. I artiklens anden halvdel anskuer jeg Måske sjælen i lyset af de to tænkere Emmanuel Lévinas og Hannah Arendt, som begge har skrevet om frihed i lyset af Anden Verdenskrig, men som også begge opfatter krigshandlinger som uforenelige med frihedsbegrebet. I deres fænomenologisk orienterede tænkning finder friheden sted på et andet plan, i hhv. det konkrete møde og det fælles rum. Måske sjælen er også interesseret i mødet og det fælles. Værket opprioriterer imidlertid forbundethed i en grad, der kan synes at overskride Lévinas’ og Arendts tænkning og indsnævre den plads, de lader stå åben til friheden. Det er dog en forbundethed med hul i, man finder i Måske sjælen: Dét øjeblik, hvor farmoren må forlade sin knap etårige søn til en uvis skæbne i Gestapos hænder, udgør det ubærlige familietraume, hvorom hele teksten kredser.
Referencer
Arendt, Hannah (2005): Menneskets vilkår. København: Gyldendal.
Barfoed, Niels (2022): ”Nej, Nikolajsen, du kan ikke for enhver pris tage dig friheder i skildringen af din farmor”. Information 27.5.2022, https://www.information.dk/kultur/2022/05/nej-nikolajsen-kan-enhver-pris-tage-
friheder-skildringen-farmor.
Barfod, Niels (2005): En kriger: portræt af Ole Lippmann. København: Gyldendal.
Brecht, Bertolt (2017): Svendborgdigte. København: Multivers.
Brecht, Bertolt (1966): Svendborger Gedichte. Frankfurt: Suhrkamp.
Dolar, Mladen (2008): ”Touching Ground”. Filozofski vestnik, 29.2, 79-100.
Farrokhzad, Athena (2017): Som om katastrofen ikke allerede var her. København: OVBIDAT.
Lévinas, Emmanuel (1998): Entre nous: On Thinking-of-the-Other. New York: Columbia University Press.
Lévinas, Emmanuel (1991): Totality and Infinity: An Essay on Exteriority. Dordrecht: Springer.
Lippmann, Puk (2022): ”Ole og Inga Lippmanns barnebarn: ’Mine forældre kunne fortælle så mange usandheder’”, Information 3.6.2022, https://www.information.dk/kultur/2022/05/ole-inga-lippmanns-datter-foraeldre-fortaellesaa-usandheder.
Nielsen, Peter (2022): ”Hvis man skal gå i krig, skal det være for at kæmpe for retten til at slumre i sin lænestol”. Information 12.5.2022, https://www.information.dk/kultur/2022/05/gaa-krig-vaere-kaempe-retten-slumre-laenestol.
Nikolajsen, Rasmus (2022a): Måske sjælen. København: Gutkind.
Nikolajsen, Rasmus (2022b): ”Digter: At læse et fiktionsværk biografisk er som at forsøge at lave mad ud af telefonbogen”, Information 3.6.2022, https://www.information.dk/kultur/2022/05/digter-laese-fiktionsvaerk-biografisk forsoege-lave-mad-telefonbogen.
Nikolajsen, Rasmus (2018). hvad skal vi med al den skønhed? København: Rosinante.
Taylor, Chloé (2005): ”Lévinasian Ethics and Feminist Ethics of Care”. Symposium 9.2, 217-239.