Vi har brug for arkadien, når virkeligheden er rom
Pastoralens relevans i klimakrisetider Duncan Wieses ’Tityrus’
Nøgleord:
Duncan Wiese, klimakrise, pastorale, økokritik, natursyn, maskulinitet, overproduktion, byResumé
Når vi taler om klimakrisen, er det et emne, der ofte er forbundet med alvor, og som lægger op til et realistisk syn på verden og dens problemer. Det er ikke et emne, man tager let på. Nogle økokritikere mener således, at der kræves en vis naturvidenskabelig indsigt i verden for at man, både som forfatter og kritiker, kan skrive kvalificeret om klimakrisen. I modsætning til den alvor er pastoralen, som indledningsvist beskrevet, ofte forstået som en legende, nærmest demonstrativt godtroende genre, der dyrker den idylliske natur og drømmer sig væk fra virkelighedens og især storbyens realiteter. Så hvordan kan denne ældgamle genre repræsentere en tidssvarende reaktion på den krise? Det er det, det bliver min opgave at argumentere for i nærværende artikel, der tager udgangspunkt i den danske forfatter Duncan Wieses Tityrus, som bærer undertitlen ”pastoraler”, fra 2019. Påstanden er, at vi i Wieses bog finder en opdatering af den klassiske genre og en tilpasning af den til vores klimakrisetidsalder. Først er det dog nyttigt med en definition af pastoralen som genre for at kunne afgøre for det første, hvilken økokritisk relevans, genren overordnet set kan siges at have. For det andet, hvordan det samtidslitterære værk Tityrus trækker på genren, og for det tredje, hvordan det kan siges at opdatere genren.
Referencer
Bate, Jonathan (2000): The Song of the Earth, London: Picador.
Garrard, Greg (2004): Ecocriticism, London & New York: Routledge.
Nexø, Tue Andersen (2019): ”Duncan Wiese bruger lidt for mange kropsvæsker til at skrive det 21. århundredes hyrdedigt”, anmeldelse i Dagbladet Information, 6. sept.
Paglia, Camille (1990): Sexual Personae – Art and Decadence from Nefertiti to Emily Dickinson, New York, Vintage Books.
Sayre, Laura (2017): ”’How/to Make Fields Fertile’ – Ecocritical Lessons from the History of Vergil’s Georgics in Translation” i Christopher Schliephake (red.) Ecocriticism, Ecology and the Cultures of Antiquity, London: Lexington Books.
Thomsen, Torsten Bøgh (2019): Skyggepunkter: menneske, natur og materialitet i H.C. Andersens forfatterskab, Hellerup: Forlaget Spring.
Volk, Katharina (2008): ”Introduction: Scholarly Approaches to the Eclogues since the 1970’s” i Katharina Volk (red.) Oxford Readings in Classical Studies: Vergil’s Eclogues, New York: Oxford University Press.
Wiese, Duncan (2019): Tityrus, København: Rosinante.