Aage Henriksens banebrydende læsning af Henrik Ibsen

Resumé

Hvorfor vil en nordmand hylde Aage Henriksen? Og hvorfor blev den norske digter Henrik Ibsen en af de helt centrale forfattere i Aage Henriksens litterære kanon? Det vil fremgå af det følgende, at det er to sider af den samme sag. Jeg kom til København som norskstuderende på et sommerkursus på Schæffergården i 1966. På dette sommerkursus blev jeg fatalt fanget ind af kærlighedens lange arm, så ved årsskiftet 1966-67 flyttede jeg til København, denne gang som hovedfagsstuderende. Jeg var nået dertil i mit studie, at jeg skulle skrive speciale. Min kærestes bror, den senere danskprofessor, Erik A. Nielsen, havde med stort udbytte skrevet speciale for Aage Henriksen, og det valgte jeg også at gøre. Dermed kom jeg ind i miljøet omkring Aage Henriksen. Tidligt i 1960’erne havde han dannet en litterær studiekreds af dygtige danskstuderende, og den var under stadig udvidelse. Der mødte jeg bl.a. Knud Wentzel, Jens Anker Jørgensen, Peter Olivarius, Poul Behrendt, Lise Ettrup, Elisabet Holst, Marianne Juhl, Klaus P. Mortensen, Lars Arild og Keld Zeruneith. Flere af dem blev senere ansat som lektorer på universitetet, andre fik centrale positioner i gymnasieskolen. Aage Henriksen var den mest populære underviser på danskstudiet i 1960’erne. Studenterne stod i kø for at komme ind til hans timer. Det var efter pres fra studenterne, at han fik tildelt et personligt professorat i 1968. Det var et kreativt miljø. Aage Henriksen lagde i sin undervisning nye spor ud, åbnede op for nye forskningsområder, som hans studerende kunne uddybe og skrive artikler og bøger om. Det har ikke mindst jeg selv haft udbytte af. Jeg havde planlagt at blive gymnasielærer i Norge. Men mødet med det kreative danske miljø fik mig til at ændre kurs. Jeg fik lyst til at blive forsker og begyndte at få ideer til at skrive bøger om litterære emner, idet jeg opdagede, at jeg havde et skrivetalent, som blev udløst i det danske miljø. Jeg flyttede derfor til Danmark, hvor jeg i en årrække har virket som norsk lektor ved Københavns universitet; her har jeg taget doktorgraden og skrevet store bøger om Henrik Ibsen, Knut Hamsun, men også om Martin Andersen Nexø. Alt sammen båret frem på de impulser, jeg har modtaget fra Aage Henriksen og hans elever. Det var næsten som at blive født påny.