Asta la vista

Gimmicken og Tine Høegs 'Tour de Chambre'

Resumé

I romanen Tour de Chambre fra 2020 tilføjer Tine Høeg et metafiktivt niveau til sin karakteristiske stil, hvor Asta – romanens hovedperson og fortæller er i gang med at skrive den roman som vi læsere sidder med i hånden. Romanen skildrer og skifter flere gange mellem et nutidsplan og et fortidsplan, hvor forholdet mellem de to planer korresponderer og skaber en spejlingseffekt. Denne korrespondance mellem nutid og datid afslører en gennemkomponeret og gennembearbejdet roman, der skaber et fokus på forholdet mellem arbejde, tid og værdi. Med inspiration fra Sianne Ngai tolker jeg i denne artikel dette som et udtryk for en gimmick – et begreb, der i Ngais forståelse synes særdeles velegnet til at beskrive, hvad der er på spil i Høegs roman. For Ngai er gimmicken både en selvstændig æstetisk kategori og en kapitalistisk form, der på en og samme tid over- og underperformer. Hos Høgh kommer gimmicken til udtryk i en usikkerhed om det fortaltes status i romanen og tematiseringen af arbejde, der giver et indblik i kunstens og litteraturens vilkår i det sen-kapitalistiske samfund i starten af det 21. århundrede. Dermed tilføjer artiklen endnu et kapitel til de tiltag, der i senere år har været taget til at forstå forholdet mellem litteratur og arbejde i nyere dansk litteratur, men med et fokus på forfatterens arbejder, og hvordan det er indskrevet i romanen rent formelt.