Always crashing in the same car

Om paratekst, intertekstualitet, fiktionalitet, uhygge og auratab i Madame Nielsens The Monster

Resumé

Den forståelses- eller fortolkningskrise, The Monster hensætter sin læser i, falder, for en professionel læser som den nærværende, sammen med en formidlingskrise. Alle de aspekter af værket, som påkalder sig interesse og kræver at blive kommenteret på, griber ind i hinanden som sammenfiltrede elementer i et væv, der forekommer nærmest umuligt at få hold om og tilkæmpe sig en tilstrækkelig distance i forhold til. Hvad der følger er resultatet af et forsøg på at navigere igennem bemeldte formidlingskrise. Jeg vil først give et kort resume af den handlingsgang, der lader sig rekonstruere, hvilket vil være nødvendigt for overblikkets skyld, og sætte dette i forhold til værkets sjuzet. Herpå vil jeg fokusere på værkets umiddelbare paratekst (den værkinterne), som bidrager væsentligt til den genremæssige ubestemmelighed. Dernæst vil jeg diskutere dele af den udstrakte intertekstualitet, der er på færde i værket, og som er med til at vanskeliggøre et fortolkningsmæssigt overblik. Min fortolkningsmæssige bestræbelse vil herefter runde teoretiske tekster af Sigmund Freud og Walter Benjamin, som i al deres usamtidighed kan bidrage med et par væsentlige aspekter eller perspektiver, nærmere bestemt uhygge og auratab. Knyttet hertil er fænomenerne gentagelse og (muligvis) gentagelsestvang. Til slut vil jeg runde, hvordan The Monster tematiserer og folder sig sammen om sig selv som fiktion og hvorledes dette kan relateres til det udsagn om vores (verdens) aktuelle krisetilstand, som værket udgør.