Inger Christensens 'det' og litterær tradition

Resumé

Inger Christensens digtning transcenderer sin tid og sin periode eller sine perioder – samtidig med at hun er denne tids mest prægnante og magtfulde artikulation. Hvordan kan noget blive forældet i litteraturen? Det kan der gives flere svar på. Visse ord kan blive uforståelige og helt skifte betydning. Lokale referencer kan forsvinde. Litterære koder kan blive umulige at afkode. Specifikke mentale/sociale kontekster kan forsvinde. Vedtagne forståelsesfællesskaber gå i opløsning. Politiske konflikter kan blive løst. Hele samfund kan gå til grunde. Men stor litteratur kan alligevel læses og vise, at den har en bestandighed, der rækker ud over det historiske moment. Hvis noget stadig kan læses, kan det også dynamiseres. Og hvis det kan dynamiseres, bringe til at leve igen, så er det ikke forbi. I den forstand er vi ikke kommet ”forbi” romantikken, symbolismen eller for den sags skyld 60’ernes avantgarde. Det hele begynder hele tiden forfra, sådan som Inger Christensens værk det.