”Hver dag går en ny stenalder i gang”
Sammensatte tidsligheder i Nanna Storr-Hansens 'Bøgetid'
Nøgleord:
Tidsligheder, antropocæn, tidsskalaer, det planetære, sammenfiltring, ikke-menneskelig, økoæstetik, landskab, cyklisk tid, moderskabResumé
Hvad ville det betyde, hvis vi prøvede at bringe alle disse tidsligheder sammen i vores bevidsthed? En litteraturanalytisk læsning af tidsligheder i et planetarisk perspektiv kunne være et forsøg på netop dette. For det antropocæne er ikke bare et geologisk, men også et æstetisk fænomen. Introduktionen af lange, ikke-menneskelige tidsskalaer er en del af de sanselige konsekvenser af det antropocæne. Nanna Storr-Hansens fjerde digtsamling Bøgetid kan læses som en litterær behandling af tidsligheder – hverdagens rytmer og dybe stræk af tid – og ikke mindst en sammenstilling af dem. Jeg ønsker at undersøge digtsamlingen ud fra et aktualiserende økoæstetisk perspektiv, der læser værket som et forsøg på at styrke sansningen af forskellige tidsligheder i det antropocæne. Dermed vil analysen tentativt foreslå at værket giver et æstetisk svar på, hvordan vi kan rumme de mange tidsligheder, som Antropocæn har introduceret og sammenfiltret.
Referencer
Barad, Karen (2007): Meeting the Universe Halfway, Durham NC: Duke University Press.
Chakrabarty, Dipesh (2019): ”The Planet: An Emergent Humanist Category”, i Critical Inquiry 46.1, 1-31.
Chakrabarty, Dipesh (2021): The Climate of History in a Planetary Age, Chicago: University of Chicago Press.
Crutzen, Paul J. og Stoermer, Eugene F. (2000): “The ’Anthropocene’” i Global Change Newsletter, 41, 17-18.
Davis, Heather og Turpin, Etienne (2015): “Art & Death: Lives Between the Fifth Assessment & the Sixth Extinction” i Heather Davis og Etienne Turpin (red.): Art in the Anthropocene, London: Open Humanities Press.
DeLanda, Manuel (2016): Assemblage Theory, Edinburgh: Edinburgh University Press.
Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1987): A Thousand Plateaus, Brian Massumi (overs), Minneapolis: University of Minnesota Press.
Frantzen, Mikkel K. (2022): ”Denne bog kunne godt gå hen og blive en øko¬ feministisk klassiker”, i Politiken, 8. april 2022.
Jordheim, Helge (2014): ”Introduction: Multiple Times and the Work of Synchronization” i History and Theory, 53.4, 448-518.
Jordheim, Helge (2016): ”Livstider – Livsvitenskap og nye tider i det 21. århundre”, i Nytt Norsk Tidsskrift, 32.3, 262-273.
Jordheim, Helge (2022): ”Natural histories for the anthropocene: Koselleck’s theories and the possibility of a history of lifetimes”, i History and Theory 61.3, 391-425.
Koselleck, Reinhart (2018): Sediments of Time: On Possible Histories, Sean Franzel og Stefan-Ludwig Hoffmann (overs. og red.) Stanford, CA: Stanford University Press.
Kristeva, Julia (1986): ”Women’s Time”, Alice Jardine og Harry Blake (overs.), i Toril Moi (red.): The Kristeva Reader. New York: Columbier University Press, 187-201.
Morton, Timothy (2012): The Ecological Thought, Cambridge, MA: Harvard University Press.
Morton, Timothy (2016): Dark Ecology: For a Logic of Future Existence, New York: Columbia University Press.
Nexø, Tue A. (2022): ”Digte som tråde, der løber gennem et landskab eller en eftermiddag”, i Information, 22. april 2022.
Spivak, Gayatri C. (2003): Death of a Discipline, New York: Columbia University Press.
Storr-Hansen, Nanna (2017): Spektakel, København: Arena.
Storr-Hansen, Nanna (2019): Mimosa, København: Gyldendal.
Storr-Hansen, Nanna (2022): Bøgetid, København: Gyldendal.
Thomsen, Torsten, B. (2022): ”Bidsk økofeminisme: Om Nanna Storr-Hansens Mimosa”, i Kristoffer B. Willert (red.):Planetære frakturer. Humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på antropocæn, København: Multivers, 163-185.
Tsing, Anna L. (2015): The Mushroom at the End of the World. On the Possibility of Life in Capitalist Ruins, Princeton, NJ: Princeton University Press.
