Guldhornstrut med dybe danske rødder
Nye sange om nationale fællesskaber i Højskolesangbogens 19. udgave
Nøgleord:
Højskolesangbogen, danskhed, nationale fællesskaber, kulturarv, fællessang, national identitet, historiebrug, nationalromantik, natur, klimakriseResumé
Artiklen undersøger, hvordan nationale fællesskaber og forestillinger om danskhed kommer til udtryk i et udvalg af de nye sange i Højskolesangbogens 19. udgave. Med afsæt i kritiske kulturarvsstudier og diskursanalytiske perspektiver analyseres sangteksterne med fokus på historiebrug, national identitet samt fremstillinger af natur, landskab, klima og det fremmede. Analysen viser, at de nye sange både viderefører og udfordrer etablerede forestillinger om det nationale fællesskab. Mens militaristiske og heroiserende historiefortællinger mødes med skepsis, selvironi og kritisk distance, videreføres nationalromantiske forestillinger om natur og landskab. Samtidig omkodes disse forestillinger gennem tematiseringer af migration, inklusion og eksklusion samt klimakrisens globale perspektiv. Artiklen argumenterer derfor for, at de nye sange ikke udgør et brud med tidligere nationale identitetsnarrativer, men snarere genforhandler og omformer dem. Højskolesangbogen fremstår dermed som en levende kulturarvspraksis, hvor forestillinger om danskhed og nationalt tilhørsforhold kontinuerligt reproduceres, kritiseres og forhandles.
Referencer
Ahmed, S. & A. Fortier. 2003. ”Re-imagining communities.” International Journal of Cultural Studies 6:3, 251-259.
Albertsen, L. 1978. Lyrik der synges. Berlingske Forlag.
Billig, M. 2008. ”The language of critical discourse analysis: the case of nominalization.” Discourse & Society 19(6): 783-800.
Blunt, A. 2003. ”Collective memory and productive nostalgia: Anglo-Indian home-making at McCluskieganj.”Environment and Planning D: Society and Space, 21(6), 717-738. https://doi.org/10.1068/d327
Bom, A.K. 2024. ”Sharing time in another present: Temporal matters in uses of the High School Songbook.” International Journal of Heritage Studies 30:4, 475-487.
Bom, A.K. og T.B. Thomsen. 2024. ”Højskolesangbogens fællesskaber.” I A. Ogundipe & A. Danielsen (red.) Fellesskap, konflikt og politikk. Fagbokforlaget, 131-170.
Borčak, L. 2018. ”Samme sang som i tusind år? Om den danske fællessangsfunktion i dag.” I S. Isaksen (red.) Fællessang og fællesskab. Videncenter for Sang, 217-228.
Borčak, L. & J. Schweppenhäuser. 2018. ”Sangen mellem litteratur og musik.” I T. Andersen et al. (red.) Litteratur mellem medier. Aarhus Universitetsforlag, 159-175.
DF. 2021. Forsvar dansk kultur – et modsvar til identitetspolitikken.
Diekema, S. 2018. ”Der skal være ballade om Højskolesangbogen.” https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2018/apr/jeg-tror-godt-jeg-kan-love-at-vi-faar-anne-linnet-med
Engberg-Pedersen, H. & A.L. Rasmussen 1949, 15. juni. ”Ny højskolesangbog.” Dansk Folketidende.
Fowler, R., B. Hodge, G. Kress & T. Trew. 1979. Language and Social Control. Routledge.
Gentry, K., and L. Smith. 2019. ”Critical Heritage Studies and the Legacies of the Late-Twentieth Century Heritage Canon.” International Journal of Heritage Studies 25 (11): 1148–1168.
Grænseforeningen. (u.å.). Det haver så nyligen regnet. Digt af Johan Ottosen. https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/det-haver-saa-nyligen-regnet-digt-af-johan-ottosen
Harrison, R. 2013. Heritage: Critical Approaches. Routledge.
Harvey, D. 2001. ”Heritage Pasts and Heritage Presents: temporality, meaning and the scope of heritage studies.” International Journal of Heritage Studies 7:4, 319-338.
Højskolesangbogen. (u.å.). 19. udgave af Højskolesangbogen. https://hojskole-sangbogen.dk/om-sangbogen/historie-om-bogen/19-udgave
Højskolesangbogen. (u.å.). Kommissorium vedr. udarbejdelse af en 19. udg. Af Højskolesangbogen. https://hojskolesangbogen.dk/media/9176/kommissorium-19-udgave-final.pdf
Højskolesangbogen. (u.å.). Om sangbogen. https://hojskolesangbogen.dk/ om-sangbogen
Højskolesangbogen. (u.å.). Nye sange i 19. udgave. https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historie-om-bogen/19-udgave/nye-sange-i-19-udgave/
Højskolesangbogen. 2018. Nu skal Højskolesangbogen fornys. https://hojskolesangbogen.dk/nyheder/2018/apr/nu-skal-hoejskolesangbogen-fornyes
Jensen, E.D. 2018. ”«det farligste agitationsmiddel, danskerne ejer» Sangbogshistorie i Sønderjylland fra Den Blaa Sangbog til i dag.” I S. Isaksen (red.), Fællessang og fællesskab, 129-144. Videncenter for Sang/Sangens Hus.
Lundquist, L. 2020. Humorsocialisering: Hvorfor er danskerne ikke så sjove som de selv tror? Samfundslitteratur.
MacDonald, S. 2013. Memorylands: Heritage and Identity in Europe Today. Routledge.
Nielsen, B.S. 2020. ”Ny højskolesangbog: Man kan ikke undgå at føle, at man sidder med et sprængfarligt dokument.” Dagbladet Information, 12. juni 2020.
Schweppenhäuser, J. 2020. ”Audire Aude! Sangtekstens fravær i de litterære institutioner.” Sang 1, 14-17.
Skrede, J. & H. Hølleland. 2018. ”Uses of Heritage and beyond: Heritage Studies viewed through the lense of Critical Discourse Analysis and Critical
Realism.” Journal of Social Archeology 18(1): 77-96.
Smith, L. 2006. Uses of Heritage. London: Routledge.
Smith, L. 2021. Emotional Heritage. Visitor Engagement at Museums and Heritage Sites. London: Routledge.
Smith, L. & N. Akagawa (red.). 2009. Intangible Heritage. London: Routledge.
Smith, L. & G. Campbell 2017. ”’Nostalgia for the future’: Memory, nostalgia and the politics of class.” International Journal of Heritage Studies, 23(7), 612–627.
Tesfaye, M. 2020, 12. november. F 8 Om den stigende islamisering i Danmark [video]. Folketinget. https://www.ft.dk/samling/20201/forespoergsel/f8/beh1/
forhandling.htm#tE938EC74786F4740AEF33CB26067233Btab3
Thomsen, T.B. & A.K. Bom. 2019. ”Denmark, My Native Land! Hans Christian
Andersen as a Happiness Object with Killjoy Potential.” Forum for World Literature Studies 11:2, 209-225.
Ukendt. 1940, 2. september. ”Deltager-Rekord til Mindepark-Sangen i Gaar.” Demokraten, 3.
Yuval-Davis, N. 2006. ”Belonging and the politics of belonging.” Patterns of Prejudice 40:3, 197-214.
Zbikowski, L. 2009. ”Music, Language, and Multimodal Metaphor.” I C. Forceville & E. Urios-Aparisi (red.) Multimodal Metaphor, De Gruyter Mouton, 359-382.
