Om kunsten at tæmme dyr
Nøgleord:
visuel kunst og kultur, dyr, maskulinitet, identitetshistorieResumé
I artiklen viser jeg, hvordan dyr i den visuelle kunst og kultur dels har været brugt til at konstruere fjendebilleder med. Dels har indtaget rollen som magtfulde og tryghedsforankrende skabninger, hvormed de også har bidraget til mobiliseringen af en kollektiv samhørighedsfølelse. Derudover vil jeg med billedkunstnerne Salvador Dali og Pablo Picasso som eksempler, illustrere at dyr har ageret vigtige imageskabende ledsagerarter for visse kunstnere; dette i en sådan grad at deres image som udvalgte maskuline kunstnergenier med tiden er blevet vanskeligere at adskille fra deres kunst. Undervejs tegner jeg således et billede af, hvordan dyr på komplekse og ofte inkommensurable måder æstetisk, politisk og identitetshistorisk har fungeret som stærke magtmarkører, hvorfor de til forskellige tider har skiftet betydning, alt afhængigt af den samfundskontekst hvori de diskursivt er blevet installeret.
Referencer
A Satanist’s Introduction to William Blake – Church of Satan, https://churchofsatan.com/introduction-to-william-blake/ (tilgået 11.09.2024).
Amina Olander Lap 2013: ”Categorizing Modern Satanism: An Analysis of LaVey’s Early Writ-tings”, s. 83-103 i: Per Faxneld & Jesper Aa. Petersen: The Devil’s Partry – Satanism in Modernity, Oxford University Press, New York, s. 95.
André Breton 1972 (1924): De Surrealistiske manifester, Gyldendal, København, s. 5.1
Camilla Skovbjerg Paldam 2011: Surrealistiske collager – Underfulde billeder i kunst og littera-tur, Aarhus Universitetsforlag, Århus, s. 146.
David Evans 1992: John Heartfiled AIZ/VI 1930-38, Kent, New York, s. 56.
Donna Haraway 2021: Forbundne arters manifest – Hunde, folk og significant andethed, Forla-get Mindspace, København, s. 51.
Dorthe Juul Ruggaard 2020: ”Kære dyr, vilde dyr, menneskedyr – Livet mellem arter i samtids-kunsten” i: Gether, Christian m.fl. (red.): Dyr i Kunsten, Arken Museum, Ishøj, s. 18.
Giorgio Agamben 2018 (2002): Det åbne – Mennesket og dyret, Forlaget Wunderbuch, Skive, s. 56f.
Hans Fink 2003: Samfundsfilosofi, Aarhus Universitetsforlag, Århus, s. 29.
Jens Tang Kristensen 2017: ”Route or Deroute 666 – Frygten for dyret i kunst og kultur” i: Bodil Foldager Jung m.fl. (red): Kulturo no. 43, temanummer: Frygt, Tidsskrift for kunst, litteratur og politik, Frederiksberg, s. 78ff.
Johannes Åbenbaring, kap. 13: 1993 (1992): Det Nye Testamente, Det Danske Bibelselskab, s. 653.
Jørgen Sonne 1993 (1992): De franske surrealister, Tiderne Skifter, København, s. 22.
Lars Munk Sørensen 2006: Satanisme, Gyldendal, København, s. 13.
Malcolm Haslam (1978): The Real World of the Surrealists, Widenfeld and Nicolson, London, s. 39ff. metheus Books, New York, s. 550.
Mikkel Bolt 2023: Dialog med de døde, Antipryne, Århus, s. 68.
Munk Sørensen 2006, s.15.
Peter Pachnicke & Klaus Honnef (red.) 1991: John Heartfield, Dumont, Berlin, s. 124.
Randall H. Alfred 2019: ”The Church of Satan”, i: James R. Lewis & Jesper Aagaard Petersen (red.): The Encyclopedic Sourcebook of Satanism, Prometheus Books, New York, s. 550.
René Descartes 2009 (1637): Afhandling om metoden, Det Lille Forlag, Frederiksberg, s. 63.
Sianne Ngai 2021 (2012): Vores æstetikse kategorier – Det gakkede, det nuttede og det interes-sante, Informations Forlag, København, s. 103.
St. Thomas Aquinas (1988): St. Thomas Aquinas on Politics and Ethics, translated and edited by Paul E. Sigmund, Norton, New York, s. 10f.
Søren Gosvig Olesen 2010: Hitler – en introduktion, Gyldendal, København, s.116.
Thomas Hobbes 2008: Leviathan – eller Materie, form og magt i et almenvel civilt og kirkeligt, Informations Forlag, København, s. 209.
Viktor Klemperer 2011 (1996): LTI Lingua Tertii imperii – Det Tredje Riges Sprog – En filologisk notesbog, Tekst og Tale, Ringkøbing, s. 34.
