Konkrete udspil for ukonkrete udslip: politisk kommunikation om klima i 2009 og 2019
DOI:
https://doi.org/10.7146/politik.v22i3.117727Keywords:
Politisk kommunikation, Danske partier, COP15, Politiske udspilAbstract
This article contents a comparison of political communication about climate, as it was among politicians at Christiansborg (the Danish Parliament) in 2009/10 and as it is now in 2019. The comparison is based on interviews with politicians in 2009/10 and the written proposals about climate from the Danish political parties in 2018/19. This is a less traditional methodological comparison, but the article argues that this is exactly a comparison of the most comprehensive information about the parties’ climate politics from these two periods. The analysis, based on a system theoretical approach, shows how the Danish politicians communication about climate has changed from being relatively abstract in 2009 to be relatively concrete in 2019. Moreover, the analysis shows how the contemporary more concrete communication about climate is based on numbers and calculations and shows that numbers and calculations has become the dominating communication form among politicians, when they communicate about climate.
References
Almlund, P. (2020). Politik er kommunikation – systemteoretisk set. I: N. M. Nielsen & K. Pedersen, red., Politisk kommunikation i humanistisk perspektiv. Djøfs Forlag.
Almlund, P. (2012). Negotiating and Communicating Climate. I: P. Almlund, P. H. Jespersen og S. Riis, red., Rethinking Climate Change Research. Clean Technology, Culture and Communication. London: Ashgate. https://doi.org/10.4324/9781315605999
Almlund, P. (2007). Miljøkommunikation i virksomheder – praksis i kontekstens blinde plet. Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informations-teknologier. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.
Almlund, P. og Danielsen, O. (2016). Det hjemløse klima. I: M. Blach-Ørsten & I. Willig, red., Den fælles dagsorden og alle de andre. En nyhedsugeanalyse af medie-indhold, mediebrug og medieforventninger. København: Samfundslitteratur.
Andersen, N. Å. (2014). Den semantiske analysestrategi og samtidsdiagnostik. I G. Harste & M. Knudsen, red., Systemteoretiske analyser. At anvende Luhmann. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Andersen, N. Å. (2003). Borgernes kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, N. Å. (1999). Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Danielsen, O. (2015). Klimaet på dagsordenen. København: Multivers.
Denzin N. K. & Lincoln, Y.S. (2003). Introduction: The Discipline and Practice of Qualitative Research. I: N. K. Denzin & Y. S. Lincoln, red., Strategies of Qualitative Inquiry. Second edition. Thousand Oaks: Sage Publications.
Eskjær, M. F. (2016). Climate change communication in Denmark. I: Oxford Research Encyclopedia of Climate Science. Oxford University Press.
Eskjær, M. F. (2014). Den danske presses klimadækning før og efter COP 15. I: M. Sørensen & M. F. Eskjær, red., Klima Og Mennesker. Humanistiske perspektiver på klimaforandringer. København: Museum Tusculanum.
Klimarådet (2018). Status for Danmarks klimamålsætninger og –forpligtelser 2018.
Klingenberg, K. (2009). Nyt i 2009: Sexting og klimakvalme. Fyens.dk. Tilgængelig på: https://fyens.dk/artikel/nyt-i-2009-sexting-og-klimakvalme[Tilgået d. 28.10.19].
Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag.
la Cour, A., Knudsen, M. & Thygesen, N. T. (2005). Det systemteoretiske interview – Interviewet som meningsdannelse. MPP Working Paper, nr. 8. Department of Management, Politics and Philosophy.
Lahn, B & Sundqvist, G. (2017). Science as a “fixed point”? Quantification and boundary objects in international climate politics. Environmental Science & Policy, nr. 67, s. 8-15.
Luhmann, N. (2016). Samfundets samfund. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2002). Massemediernes realitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (1997). Iagttagelse og paradoks. København: Gyldendal.
Luhmann, N. (1995). The paradoxy of observing System. Cultural Critique, nr. 31, s. 37-55.
Luhmann, N. (1992). Operational closure and structural coupling: The differentiation of the legal system. Cardozo law review, årg. 13, s. 1419-1441.
Luhmann, N. (1990). Political Theory in the Welfare State. Berlin, New York: Walter de Gruyter.
Nielsen, J. S. (2009). Klimakvalme. Information. Tilgængelig på: https://www.information.dk/debat/leder/2009/04/klimakvalme [Tilgået d. 28.10.19]
Søgaard, F. (2019). Nye tal: Ingen partier når i mål med CO2-neutralitet i 2050. Altin-get.dk. Tilgængelig på: https://www.altinget.dk/artikel/nye-tal-ingen-partier-naar-i-maal-med-co2-neutralitet-i-2050 [Tilgået d. 28.10.19]
De politiske udspil:
Alternativet (2018). Alternativets klimaplan 2010. Oktober 2018.
Alternativet (2018a). Mindre fossil mere vedvarende energi.
Dansk Folkeparti (2019). Et grønt Danmark med borgeren i centrum. Klimapolitik. September 2019.
Enhedslisten (2019). Enhedslistens klimaplan 2030: En socialt retfærdig vej til det grøn-ne samfund. 13. februar, 2019.
Liberal Alliance (2019). Et Danmark med overskud. Liberal Alliances 2030-plan.
Radikale (2018). Klima 2030 – et grønt Danmark der leder verden. Et radikalt klimaud-spil, marts 2018.
Radikale (2019). Klimaet kalder FREMAD. Marts 2019.
Socialdemokratiet (2019). Danmark skal igen være en grøn stormagt. En klima- og miljøpolitik der samler Danmark.
Socialdemokratiet (2019a). Danmark skal igen være en grøn stormagt. Vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation.
Socialistisk Folkeparti (2018). Transportsektorens CO2-udslip skal ned – og vi starter nu. 8. oktober, 2018.
Socialistisk Folkeparti (2019a). En ægte klimaindsats i landbruget. 2. januar, 2019.
Socialistisk Folkeparti (2019b). Hurtigt frem mod et klimaneutralt Danmark. 25. maj, 2019.
Almlund, P. (2012). Negotiating and Communicating Climate. I: P. Almlund, P. H. Jespersen og S. Riis, red., Rethinking Climate Change Research. Clean Technology, Culture and Communication. London: Ashgate. https://doi.org/10.4324/9781315605999
Almlund, P. (2007). Miljøkommunikation i virksomheder – praksis i kontekstens blinde plet. Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informations-teknologier. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.
Almlund, P. og Danielsen, O. (2016). Det hjemløse klima. I: M. Blach-Ørsten & I. Willig, red., Den fælles dagsorden og alle de andre. En nyhedsugeanalyse af medie-indhold, mediebrug og medieforventninger. København: Samfundslitteratur.
Andersen, N. Å. (2014). Den semantiske analysestrategi og samtidsdiagnostik. I G. Harste & M. Knudsen, red., Systemteoretiske analyser. At anvende Luhmann. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Andersen, N. Å. (2003). Borgernes kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, N. Å. (1999). Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Danielsen, O. (2015). Klimaet på dagsordenen. København: Multivers.
Denzin N. K. & Lincoln, Y.S. (2003). Introduction: The Discipline and Practice of Qualitative Research. I: N. K. Denzin & Y. S. Lincoln, red., Strategies of Qualitative Inquiry. Second edition. Thousand Oaks: Sage Publications.
Eskjær, M. F. (2016). Climate change communication in Denmark. I: Oxford Research Encyclopedia of Climate Science. Oxford University Press.
Eskjær, M. F. (2014). Den danske presses klimadækning før og efter COP 15. I: M. Sørensen & M. F. Eskjær, red., Klima Og Mennesker. Humanistiske perspektiver på klimaforandringer. København: Museum Tusculanum.
Klimarådet (2018). Status for Danmarks klimamålsætninger og –forpligtelser 2018.
Klingenberg, K. (2009). Nyt i 2009: Sexting og klimakvalme. Fyens.dk. Tilgængelig på: https://fyens.dk/artikel/nyt-i-2009-sexting-og-klimakvalme[Tilgået d. 28.10.19].
Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag.
la Cour, A., Knudsen, M. & Thygesen, N. T. (2005). Det systemteoretiske interview – Interviewet som meningsdannelse. MPP Working Paper, nr. 8. Department of Management, Politics and Philosophy.
Lahn, B & Sundqvist, G. (2017). Science as a “fixed point”? Quantification and boundary objects in international climate politics. Environmental Science & Policy, nr. 67, s. 8-15.
Luhmann, N. (2016). Samfundets samfund. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2002). Massemediernes realitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (1997). Iagttagelse og paradoks. København: Gyldendal.
Luhmann, N. (1995). The paradoxy of observing System. Cultural Critique, nr. 31, s. 37-55.
Luhmann, N. (1992). Operational closure and structural coupling: The differentiation of the legal system. Cardozo law review, årg. 13, s. 1419-1441.
Luhmann, N. (1990). Political Theory in the Welfare State. Berlin, New York: Walter de Gruyter.
Nielsen, J. S. (2009). Klimakvalme. Information. Tilgængelig på: https://www.information.dk/debat/leder/2009/04/klimakvalme [Tilgået d. 28.10.19]
Søgaard, F. (2019). Nye tal: Ingen partier når i mål med CO2-neutralitet i 2050. Altin-get.dk. Tilgængelig på: https://www.altinget.dk/artikel/nye-tal-ingen-partier-naar-i-maal-med-co2-neutralitet-i-2050 [Tilgået d. 28.10.19]
De politiske udspil:
Alternativet (2018). Alternativets klimaplan 2010. Oktober 2018.
Alternativet (2018a). Mindre fossil mere vedvarende energi.
Dansk Folkeparti (2019). Et grønt Danmark med borgeren i centrum. Klimapolitik. September 2019.
Enhedslisten (2019). Enhedslistens klimaplan 2030: En socialt retfærdig vej til det grøn-ne samfund. 13. februar, 2019.
Liberal Alliance (2019). Et Danmark med overskud. Liberal Alliances 2030-plan.
Radikale (2018). Klima 2030 – et grønt Danmark der leder verden. Et radikalt klimaud-spil, marts 2018.
Radikale (2019). Klimaet kalder FREMAD. Marts 2019.
Socialdemokratiet (2019). Danmark skal igen være en grøn stormagt. En klima- og miljøpolitik der samler Danmark.
Socialdemokratiet (2019a). Danmark skal igen være en grøn stormagt. Vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation.
Socialistisk Folkeparti (2018). Transportsektorens CO2-udslip skal ned – og vi starter nu. 8. oktober, 2018.
Socialistisk Folkeparti (2019a). En ægte klimaindsats i landbruget. 2. januar, 2019.
Socialistisk Folkeparti (2019b). Hurtigt frem mod et klimaneutralt Danmark. 25. maj, 2019.
Downloads
Published
2019-12-09
How to Cite
Almlund, P. (2019). Konkrete udspil for ukonkrete udslip: politisk kommunikation om klima i 2009 og 2019. Politik, 22(3). https://doi.org/10.7146/politik.v22i3.117727
Issue
Section
Tema
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
