Grønlands vej til større selvbestemmelsesret: Muligheder og begrænsninger i juridiske, administrative og andre perspektiver
DOI:
https://doi.org/10.7146/politik.v22i1.114838Keywords:
Grønland, Hjemmestyret, Bloktilskud, Selvbestemmelse, ØkonomiAbstract
The involvement of the Greenlandic people in the government of the country from the 1860’s onwards was in the beginning very limited. Not until the introduction of home rule in 1979, the local parliament obtained full legislative competence in certain areas. All major areas transferred from the Danish government were financed by Denmark as part of a ”block grant”. In 2009, the Home Rule Act was replaced by the Self Government Act. The list of areas transferable to the Greenland administration was considerably extended. In the future, areas transferred to Greenland are to be financed solely by the Greenland authorities. Formal restrictions for the Greenlandic people’s right to greater autonomy have been reduced significantly, especially in recent years. The possibility of autonomy is limited by issues related to geography, population and industrial diversity. Furthermore, the Greenland society is characterized by its dominant public sector. This is an impediment to economic sustainability. Thus, although formal restrictions in Greenlandic right to autonomy have been lessened, other issues set a limit to the possibility of implementing this right.
References
Dansk Institut for Internationale Studier (2007). Afvikling af Grønlands kolonistatus – En historisk udredning.
Den grønlandske retsvæsenskommission (2004). Betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen.
Ellemann-Jensen, U. (2017). Som blad i høst – Mit liv efter politik. København: Lindhardt og Ringhof.
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission (2008). Grønlandsk-dansk selvstyrekommissi-ons betænkning om selvstyre i Grønland. Tilgængelig på: https://www.foxylex.dk/static/media/betaenkninger/Betaenkning_afgivet_af_Selvstyrekommissionen.pdf [Tilgået d. 16. april 2019].
Grønlands Landråd (1975) Grønlands Landsråds forhandlinger, efterårssamlingen 1975.
Grønlands Statistik (2017) 2017 Beskæftigelsen. Tilgængelig på: http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&sc=AR&version=201818 [Tilgået d. 15. april 2019].
Grønlands Statistik (2018) Nationalregnskab 2008-2017. Tilgængelig via: https://www.stat.gl//publ/da/NR/201802/pdf/Produktionsbaseret%20nationalregnskab%202008-2017.pdf [Tilgået d. 15. april 2019].
Grønlands Statistik (2019) Hovedbeskæftigelse blandt fastboende fordelt på tid, branche, kommune og køn [ARDBFB3], Statistikbanken. Tilgængelig via: http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__AR__AR30/ARXBFB3.px?rxid=A RXBFB312-04-2019%2013:12:14 [Tilgået d. 12. april 2019].
Harhoff, F. (1993). Rigsfællesskabet. Århus: Forlaget Klim.
Heilmann, S., Kielsen, K. og Qujaukitsoq, V. (2018). Koalitionsaftale 2018: Nunarput – i udvikling – med plads til alle.
Heinrich, J. (2012). Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1945-53, Inussuk. Arktisk forskningsjournal 1 2012
Hjemmestyrekommissionen (1978). Betænkning nr. 837/1978 om Hjemmestyre i Grønland 1978.
Janussen, J. og Lund, L. (2016). Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug. Tilgængelig på: http://www.ga.gl/LinkClick.aspx?fileticket =yE4azccUglg%3D&tabid=36&language=da-DK [Tilgået d. 2. april 2019].
Jeremiassen, N. (2018). Følgebrev til Redegørelse til Inatsisartut om TAC og Kvoter 2017. Naalakkersuisut, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 20. november 2018. Tilgængelig på: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files /Publications/Fangst%20og%20fiskeri/DK/TAC%20Redegrelse%202017%20dk.pdf [Tilgået d. 15. april 2019].
Kielsen, K., Olsvig, S. og Enoksen, .H (2016). Koalitionsaftale 2016-2018: Lighed, Tryghed, Udvikling.
Lidegaard, M. (1992). Kilder til Grønlands historie 1950-80. Nuuk: Atuakkiorfik.
Ministeriet for Grønland (1964). Betænkning nr. 363 fra Grønlandsudvalget af 1960.
Ministeriet for Grønland (1973). Betænkning fra udvalget vedrørende byrde- og opgavefordeling i Grønland. November 1973.
Møller, P.S. (2017). Udenrigsminister i krig og fred. København: Gyldendal.
Naalakkersuisut (s.d.). Den Europæiske Union og Grønland. Tilgængelig på: https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Greenland-Representation-to-the-EU/European-Union-and-Greenland [Tilgået d. 15. april 2019].
Naalakkersuisut (2019) Kommissorium for Forfatningskommissionen offentliggøres, 29. marts 2019. Tilgængelig på: https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2019/03/2903_forfatningskommission [Tilgået d. 15. april 2019].
Oldendow, K. (1936). Træk af Grønlands politiske historie – Grønlændernes egne samfundsorganer.
Rosing Olsen, T. (2005). Qaannat alannguanni – Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut oqaluttuarisaanermit 1939-79. Nuuk: Forlaget Atuagkat.
Selvstyrekommissionen (2003). Betænkning afgivet af den grønlandske selvstyrekommission 2003.
Skydsbjerg, H. (1999). Grønland 20 år med hjemmestyre. Nuuk: Forlaget Atuagkat.
Spiermann, O. (2007). Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Sørensen, A. K. (1983). Danmark- Grønland i det 20. århundrede. København: Nyt Nordisk Forlag.
Wilhjelm, H. (2001). ”af tilbøielighed er jeg grønlandsk” - Om Samuel Kleinschmidts liv og værk. København: Det Grønlandske Selskab.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).