Vælgerholdninger til offentlige udgifter: Tror vælgerne, at offentlig service er gratis?*

Resumé

Forskellige synsmåder på sammenhængen (eller den manglende sammenhæng) mellem vælgernes holdninger til de offentlige udgifter og de faktiske offentlige udgifter præsenteres. Den efterfølgende empiriske analyse sandsynliggør, at de offentlige udgifter til konkrete formål kun i ringe grad afspejler vælgernes præferencer. Vælgerne synes desuden i nogen grad at være præget af en »fiskal illusion«, dvs. de synes at undervurdere omkostningerne ved de offentlige aktiviteter, som de har en positiv holdning til. Som følge heraf synes der at eksistere en inkonsistens mellem holdningen til de konkrete offentlige udgifter (som er overvejende positiv) og holdningen til skattetrykket (som er overvejende negativ). De empiriske resultater tyder desuden på, at politiske aktivister blandt vælgerne generelt er mere krævende i deres ønsker om offentlige udgifter end deres mere passive medborgere. På basis heraf kan fremsættes den hypotese, at folkelig deltagelse i de politiske beslutningsprocesser (nærdemokrati, om man vil) vil øge presset i retning af højere offentlige udgifter.