Review artikel: Boligbeskatningsaftalen af 2. maj 2017

Resumé

Subsidiering af boligforbrug samt fordelings og stabiliseringsmæssige effekter af boligpolitikken har været de tre centrale emner, når boligpolitikken gennem årene er blevet analyseret, bl.a. af Det økonomiske Råd, først med bolig og byggerapporten fra 1970. Dette er også udgangspunktet for den efterfølgende analyse af boligbeskatningsaftalen af 2. maj 2017. Aftalen betyder, at den stabiliseringsmæssige effekt styrkes i forhold til perioden med det nominelle skattestop for ejendomsværdiskat, der begyndte i 2002. Men det er endnu uklart, hvordan effekten bliver i forhold til perioden før 2002. Det afhænger primært af den forbedring af ejendomsvurderingerne, der opnås via det nye ejendomsvurderingssystem. Boligbeskatningsaftalen rejser en række fordelingsmæssige problemstillinger især mellem boligejere og lejere, men også mellem boligejere efter boligværdi samt mellem generationer. Det er primært den forskelligartede udfasning af boligskatterabatter for boligejere og lejere, der er problematisk, også fordi det havde været meget ligetil at undgå en forskelligartet udfasningsmodel. Boligbeskatningsaftalen betyder endvidere, at subsidieringen af boligforbruget fortsætter, hvad der evt. kan begrundes med meritbetragtninger.