EU efter Brexit

Resumé

Denne artikel undersøger, hvilket EU der tegner sig i kølvandet på Brexit, og argumenterer, at Brexit faktisk kan lede til et nyt momentum for det europæiske samarbejde. Ved først at se på de meget pessimistiske forudsigelser, som fulgte i medierne efter Brexit og valget af Trump, udfordrer artiklen den såkaldte »Dominoeffekt teori«, der antog, at flere EU medlemslande ville afholde lignende folkeafstemninger eller generelt indtage en langt mere EU skeptisk holdning som følge af Brexit. Resultaterne af 2016/17 valgene i Østrig, Frankrig og Tyskland viste imidlertid en helt modsat tendens, ligesom flere Eurobarometer undersøgelser også har vist det modsatte af, hvad de fleste forventede efter Brexit, nemlig en øget støtte til EU samarbejdet. Det diskuteres herefter, hvem der vil blive ramt hårdest af Brexit, og artiklen finder, at det vil være Storbritannien selv, der vil stå over for de største vanskeligheder ved at melde sig ud af EU. EU synes derimod at være mere optaget af, i hvilken retning samarbejdet bør udvikle sig fremover, da Brexit ikke – igen i modsætning til de fleste tidlige forudsigelser – anses for at udgøre en egentlig barriere for det europæiske samarbejdes fremtidige potentiale. Heri tegner særligt Macrons reformplaner og det fornyede fransktyske samarbejde et billede af et fremtidigt EU, der er præget af differentiering og øget integration for dem, der vil, dog med en stigende centrering omkring Eurozonelandene. Artiklen argumenterer afslutningsvis for, at såvel Brexit som Macrons planer vidner om, at når EU samarbejdet intensiveres, så forstærker Europa i højere grad landenes suverænitet, snarere end at det reducerer den.