Fra BNP til det grønne BNP - hvorfor og hvordan?

Resumé

Nationalregnskabets mål for bruttonationalproduktet (BNP) kritiseres ofte for, at det ikke tager hensyn
til miljøomkostningerne ved de økonomiske aktiviteter og gevinsterne ved at investere i et bedre miljø. Det ”grønne BNP” – mere præcist kaldet den grønne nettonationalindkomst (GNNI) – er et forsøg på at imødekomme denne kritik. Denne artikel forklarer
principperne bag beregningen af GNNI. Når BNP korrigeres for afskrivninger på kapitalapparatet og for borgernes nettoindtægter fra udlandet, fås nettonationalindkomsten (NNI), der udgøres af summen af det konventionelle forbrug og den
konventionelle nettoopsparing. Tilsvarende er GNNI summen af det miljøkorrigerede forbrug og den miljøkorrigerede nettoopsparing. Det miljøkorrigerede forbrug inkluderer værdien af rekreative tjenester fra naturen, men trækkes ned af de løbende omkostninger ved forurening. Den miljøkorrigerede nettoopsparing inkluderer værdien af investeringer i miljøforbedringer og omkostningerne ved udtømning af naturressourcer, klimaskader, biodiversitetstab og andre former for ”slid” på naturkapitalen. Miljøkorrektionerne til forbrug og opsparing kræver anvendelse af metoder til værdisætning af ikke-markedsomsatte miljøgoder, som diskuteres i artiklen.