Danmarks arktiske udenrigspolitik: regionale ambitioner og rigsfællesskabets komplikationer

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan politiske beslutningstagere diskursivt har positioneret Danmark i relation til Arktis, som i dag er én af regeringens højeste udenrigspolitiske prioriteringer. Analysen viser, hvordan diskursen i perioden 2006-2020 har gennemgået flere skift, der hver især vægter de eksterne ambitioner i regionen og de interne hensyn i rigsfællesskabet på forskellig vis. Fra udelukkende at fokusere på det dansk-grønlandske forhold betonede man senere i stedet det regionale udsyn. Det indebar, at Danmarks autoritet blev fremhævet, mens de to andre rigsdeles internationale agens blev nedtonet. I takt med en mere eksplicit erkendelse af, at rigsfællesskabets sammenhængskraft er forudsætningen for Danmarks status som en arktisk stat, er Færøerne og Grønlands betydning blevet mere anerkendt. Det har resulteret i stadig større enighed på tværs af det politiske spektrum om, at et mere ligeværdigt forhold er værd at stræbe efter. En udvikling, der ikke mindst er blevet tilskyndet af omverdenens stigende opmærksomhed.