Musik og TV-fiktion. Eller hvad bestiller Jan Hammer egentlig i Miami?

Abstract

Hvad sker der med "underlægningsmusikken", når fjernsynets fiktive fortællinger som i Miami Vice bliver til et diffust påskud for en løs associering af driftsbasatte lyst- og angst-scener? For at besvare dette spørgsmål kaster Peter Larsen først et kort blik på musikken i den klassiske Hollywoodfilm og i den traditionelle TV- fiktion. Han analyserer derefter tre længere musikalske sekvenser, der eksemplificerer Miami Vice´s rockidiom, og nogle kortere musik- segmenter, hvor den klassiske Hollywoodfilms musikbrug imiteres - på grænsen til et "operaagtigt over-kill". I sin bestræbelse på at komme ud over tendensen til at sætte ligheds- tegn mellem TV-musik og musikvideo er Peter Larsens artikel en teoretisk opfølgning af Mads Thranholms pædagogiske vink om "Musik til billeder - billeder til musik" i MedieKultur nr. 6.