De digitale verdeners (vid)under

Abstract

I tidens blockbusterfilm spiller digitale special effects en stadig større rolle. Fra at have været et ‘usynligt’ redskab, der muliggjorde impone- rende stunts som bussen, der flyver over et hul i motorvejen i Speed, har digitale effekter erobret hovedrollen. Siden den morfende termi- nator i Terminator 2: Judgment Day og de realistiske dinosaurer i Jurassic Park har digitale elementer opnået en stjernestatus, der ofte overgår skuespillernes. Således er den digitale Gollum i Lord of the Rings: The Two Towers mere troværdig end de øvrige ‘fysiske’ stjer- ner. De amerikanske blockbusterfilm, der anvender en iøjnefaldende brug af digital æstetik, er ofte science fiction- og fantasy-film, der af den kritiske teori har været anset for “usundt slik for øjet.” Forfatteren viser, hvordan filmens digitale undere kan sættes i relation til Rene Descartes’ tanker om underet/det vidunderlige, der hensætter tilsku- eren i en æstetisk undren, der fører til en intellektuel trang til forståelse (som første gang stjernesystemet lod sig se i en kikkert). Samme und- ren bliver hos Blaise Pascal en ’afgrund’ (une abîme), der indgiver ære- frygt og fører os til det religiøse og mystiske, til overvejelser over natu- rens undere og Guds natur. Det digitale liv er ikke blot æstetik; det får sit eget, uforudsigelige liv - som de digitale figurer i The Two Towers der er programmeret til at slås, men foretrækker at flygte, og derfor må re- programmeres. Det digitale liv udfordrer os med intet mindre end over- vejelser over naturens orden, menneskets natur, teknologiens rolle, livet, døden og fremtiden.