Landgilde, herregårdsdrift og embeder.

Godsejernes indtægtskilder mellem reformationen og landboreformerne

Resumé

Dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen undersøger de danske godsejeres vigtigste indtægtskilder fra reformationen i 1536 til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Med udgangspunkt i godsets økonomi skelner forfatteren mellem indtægter fra selve godset og indtægter, som godsejeren modtog udefra, eksempelvis gennem offentlige embeder eller andre formuer.

Først analyseres fæstegodssystemet, hvor godsejernes økonomi hovedsageligt byggede på bøndernes ydelser i form af landgilde, indfæstning, bøder, oldengæld og mølleafgifter. Artiklen viser, hvordan disse indtægter gradvis blev suppleret og delvis afløst af en stigende satsning på herregårdenes egen landbrugsproduktion fra slutningen af 1500-tallet. Samtidig voksede bøndernes hoveriarbejde i takt med udviklingen af herregårdsdriften.

Dernæst behandles betydningen af indtægter fra kongelig tjeneste. Før enevælden modtog mange adelige store indtægter som lensmænd, mens embedsindtægter efter 1660 fik en anden karakter. Artiklen viser dermed, hvordan godsejernes økonomi var sammensat af både landbrugsproduktion, fæstebøndernes ydelser og statslige embeder.