Jagtmonopol var magtmonopol

Forfattere

  • Sofia Okholm Nielsen

Resumé

Cand.mag. Sofia Okholm Nielsens artikel viser, hvordan jagt i Danmark fra middelalderen til tidlig moderne tid har fungeret som både praktisk aktivitet og magtfuldt socialt redskab for adelen. Efter Reformationen blev jagtrettigheder formelt forbeholdt kongen og adelen, hvilket gjorde jagten til et symbol på status, kompetence og dominans.

Gennem eksemplet Eske Brock (1560‑1625) illustrerer artiklen, hvordan jagt på herregårdene Gammel Estrup og Dronningborg blev brugt til social udveksling, politisk relationspleje og uformelt diplomati, hvor gæster kunne inviteres ud under private og afslappede forhold. Jagten fungerede samtidig som træning i våbenbrug, ridning og strategi, og kontrol over jagtmarker styrkede adelens politiske og sociale position.

Artiklen konkluderer, at jagt ikke blot var underholdning, men et forum for magtudøvelse, hvor sport, autoritet og social udveksling blev kombineret, og hvor adelen kunne vise dygtighed, styrke og generøsitet, samtidig med at politiske og diplomatiske relationer blev plejet.

Den mest fornemme jagt gik på kronvildt, men ræve- og hare‑ jagten var, efter dagbogsnotater at dømme, adelsmanden Eske Brocks (1560‑1625) foretrukne jagt. Ræve blev jaget med en kombination af våben, fælder, net og hunde. Fox Hunt, ræve‑ jagt, tilskrevet Paul de Vos, 1677. Foto: Wikimedia Commons.

Downloads

Publiceret

2026-03-03

Nummer

Sektion

Øvrige artikler