Renæssancefæstningen Hals Skanse: Om de nationale politiske forudsætninger og de internationale fæstningsmæssige forudsætninger for Hals Skanse og om renæssancefæstningen Hals Skanse

Forfattere

  • Henrik Gjøde Nielsen Nordjyllands Kystmuseum

Nøgleord:

Renæssancen, Fæstningskunst, Danmark, Hæren, Flåden

Resumé

I artiklen præsenterer forfatteren syntesen af tyve års studier af befæstningsværket ved Hals ved den østlige indsejling til Limfjorden. Han følger dets udvikling fra redoute etableret i 1620’erne, de kejserlige tyske styrkers forstærkning af fæstningsværket under 30‐årskrigen, samt den efterfølgende udbygning til en egentlig bastionær skanse derefter. Værket skulle dels forsvare mod en landsætning ved fjordmundingen og spærre adgangen til fjorden, dels sikre mulighederne for at anvende fjordmundingen som udgangspunkt for flåden og for dennes indsats for at kontrollere forbindelsen over Skagerrak til Norge.

Forfatterbiografi

Henrik Gjøde Nielsen, Nordjyllands Kystmuseum

Ph.d., direktør og forskningschef ved Nordjyllands Kystmuseum. Har skrevet talrige bøger, artikler og afhandlinger, herunder arbejder om fæstningshistorie og besættelsestidens historie 1940-45, samt om retsopgøret efter besættelsen med særligt henblik på livsstrafsagerne og henrettelserne. Desuden anmeldelser og redaktionsarbejde. Af udgivelser kan nævnes Kongens Fæstning og by, Aalborg Universitetsforlag 2016, samt Atlantvolden i Nordjylland bd. I-II, sammen med Jens Andersen, Chrestina Dahl og Knud Knudsen, 2018.

Downloads

Publiceret

2020-04-01

Citation/Eksport

Nielsen, H. G. (2020). Renæssancefæstningen Hals Skanse: Om de nationale politiske forudsætninger og de internationale fæstningsmæssige forudsætninger for Hals Skanse og om renæssancefæstningen Hals Skanse. Fra Krig Og Fred, 2020(1), 12–48. Hentet fra https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/136491

Nummer

Nr. 1 (2020)

Sektion

Artikler

Licens

Copyright (c) 2023 Forfatterne og Fra Krig og Fred

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).

Forfattere og udgiveren bevarer deres ophavsret og ret til første publicering, samtidigt med at værket 5 år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

Sherpa Romeo licens BLUE - www.sherpa.ac.uk/romeo/definitions.php

Tidskriftet er ikke ansvarlig for indhentelse af tilladelse fra tredjepart i forhold til brug af illustrationer mm. ved eventuel genudgivelse af materialet.