Den polske brug af biologiske og kemiske kampstoffer under Anden Verdenskrig

Forfattere

  • Robert Petersen Statens Serum Institut

Nøgleord:

2. Verdenskrig, Polen, Tyskland, Sovjetunionen, krigsgas, biologisk krig, kemisk krig

Resumé

Artiklen beskriver, hvorledes Polen i mellemkrigstiden udviklede sin evne til kemisk og biologisk krigsførelse. Det skete bl.a. under hensyn til truslen fra en tilsvarende våbenudvikling i Sovjetunionen samt under påvirkning fra fejlagtige informationer om tysk biologisk våbenudvikling. Det skete parallelt med, at Polen spillede en central rolle i udviklingen af Geneveprotokollen fra 1925, der forbød kemisk og biologisk krigsførelse. Det beskrives, hvorledes ikke mindst muligheden for at anvende biologiske kampmidler mod en besættelsesmagt allerede før krigen blev set som væsentlig allerede før krigen. En sådan anvendelse af både biologiske og kemiske midler blev da også gennemført mod den tyske besættelsesmagt allerede fra foråret 1940.

Forfatterbiografi

Robert Petersen, Statens Serum Institut

Ph.d. og cand.mag. i historie og mellemøststudier. Siden 2012 ansat som analytiker hos Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) på Statens Serum Institut. Har siden september 2015 som en del af sit arbejde forsket i den polske anvendelse af biologiske og kemiske kampstoffer under Anden Verdenskrig. Har afholdt oplæg om emnet ved henholdsvis Akademia Sztuki Wojennej (War Studies University) i Warszawa i oktober 2016 og ved Baltic Defence College i Tartu i Estland i marts 2017.

Downloads

Publiceret

2018-04-01

Citation/Eksport

Petersen, R. (2018). Den polske brug af biologiske og kemiske kampstoffer under Anden Verdenskrig. Fra Krig Og Fred, 2018(1), 87–137. Hentet fra https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/136477

Nummer

Nr. 1 (2018)

Sektion

Artikler

Licens

Copyright (c) 2023 Forfatterne og Fra Krig og Fred

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).

Forfattere og udgiveren bevarer deres ophavsret og ret til første publicering, samtidigt med at værket 5 år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

Sherpa Romeo licens BLUE - www.sherpa.ac.uk/romeo/definitions.php

Tidskriftet er ikke ansvarlig for indhentelse af tilladelse fra tredjepart i forhold til brug af illustrationer mm. ved eventuel genudgivelse af materialet.