Den danske hærs efterretningsvæsen og brug af spioner under den Første Slesvigske Krig

Forfattere

Nøgleord:

Efterretningstjeneste, 1848-1850, Danmark, Tyskland

Resumé

De nationale revolutioner i Nordeuropa bragte dels det danske enevældige monarkis sammenbrud og krigen med de slesvig-holstenske oprørere og Det Tyske Forbund. De manglende danske krigsforberedelser opfattede også efterretningstjenesten, og artiklen beskriver den fasedelte opbygning af denne tjeneste fra marts 1948 og igennem resten af krigen, med taktisk efterretningstjeneste med rytterpatruljer over udnyttelse af rejsende over oprettelsen af en organiseret tjeneste ved felthæren med rekruttering og udnyttelse af spioner og en kontraefterretningstjeneste i hovedstaden. Det afgørende skridt blev udpegningen af den københavnske politiofficer John Leerbeck som leder af tjenesten fra foråret 1949. Han støttede både felthærens hovedkvarter og Olaf Ryes slagafgørende mobile operationer. Tjenesten blev nedlagt efter krigen og måtte genetableres for det korte felttog i 1864.

Forfatterbiografi

Kristian Bruhn, Greve Museum

Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet 2009. Specialet om Hans Hedtofts trusselsopfattelse og trusselshåndtering i mellemkrigstiden modtog Arbejderhistorieprisen 2009. Ansat i Rigsarkivet 2010-2016. Ph.d. i december 2017 fra Københavns Universitet på en afhandling om Danmarks militære E-tjeneste under de slesvigske krige og skabelsen af en permanent tjeneste i fredsperioden fra 1864 til 1914. Arbejder for tiden på et forskningsprojekt om Overkommandoens Efterretningssektion 1914-1918.

Downloads

Publiceret

2018-04-01

Citation/Eksport

Bruhn, K. (2018). Den danske hærs efterretningsvæsen og brug af spioner under den Første Slesvigske Krig. Fra Krig Og Fred, 2018(1), 11–49. Hentet fra https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/136475

Nummer

Sektion

Artikler