Den danske hærs efterretningsvæsen og brug af spioner under den Første Slesvigske Krig

Abstract

De nationale revolutioner i Nordeuropa bragte dels det danske enevældige monarkis sammenbrud og krigen med de slesvig-holstenske oprørere og Det Tyske Forbund. De manglende danske krigsforberedelser opfattede også efterretningstjenesten, og artiklen beskriver den fasedelte opbygning af denne tjeneste fra marts 1948 og igennem resten af krigen, med taktisk efterretningstjeneste med rytterpatruljer over udnyttelse af rejsende over oprettelsen af en organiseret tjeneste ved felthæren med rekruttering og udnyttelse af spioner og en kontraefterretningstjeneste i hovedstaden. Det afgørende skridt blev udpegningen af den københavnske politiofficer John Leerbeck som leder af tjenesten fra foråret 1949. Han støttede både felthærens hovedkvarter og Olaf Ryes slagafgørende mobile operationer. Tjenesten blev nedlagt efter krigen og måtte genetableres for det korte felttog i 1864.