Robert Fludd and De templo musicae (1618)

Abstract

I 1617-26 udgav Robert Fludd (1574-1637) sit omfattende værk Utriusque cosmi […] historia, som skabte debat blandt flere af samtidens fremtrædende filosoffer (f.eks. Marin Mersenne og Johannes Kepler). Musik, det vil sige musica mundana, spillede en overordentlig vigtig rolle i Fludds forståelse af universets opbygning, og netop dette emne har ofte været behandlet af videnskabshistorikere. Derimod har Fludds praktiske del De templo musicae sjældent været genstand for et nærmere studium; oftest er den blevet karakteriseret som værende meget fantasifuld og yderst konservativ i forhold til andre samtidige traktater.

Det viser sig dog, at Fludd ikke bare mere eller mindre har sammenskrevet sin tekst fra et bestemt engelsk middelalderhåndskrift (hvilket ikke var usædvanligt blandt engelske musikteoretikere) men også har anvendt Beurhusius’ Erotematum (1580) og sandsynligvis kendt til Amats Guitarra española (1596).

Det er tydeligt ved en sammenligning af disse kilder med De templo musicae, at forfatteren meget bevidst har undgået enhver detalje, som kunne forbindes med dele af den traditionelle kompositionslære og modalteori. Dermed kan Fludd, sandsynligvis som en af de allerførste, uden problemer gøre rede for sin nye og ganske revolutionerende kompositionslære: man begynder med at skrive bassen for derefter at tilføje de øvrige stemmer. Kadencen må således defineres som en bestemt basprogression og ikke som en kontrapunktisk bevægelse mellem to stemmer som foreskrevet af den traditionelle lære. Fludds tilgang til musikteori og -praksis kan derfor ikke betragtes som konservativ, men må ses som et vigtigt led i forståelsen af den musikteoretiske udvikling i England i begyndelsen af 1600-tallet.