Forskningslandskabet i Danmark

En analyse af konkurrenceudsatte forskningsmidler

Abstract

Denne rapport kortlægger det danske forskningsfinansieringslandskab med fokus på fondenes virkemidler og på fordelingen af forskningsbevillinger i perioden 2018–2024. Formålet er at skabe et samlet overblik over, hvordan konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på bevillingstyper, fonde og forskningsområder, og hvordan finansieringen ser ud, når den sættes i relation til antallet af forskere inden for de enkelte områder. Analysen viser, at forskningsfinansieringen i høj grad er organiseret omkring et begrænset antal gennemgående bevillingsformater. Projektbevillinger er den centrale finansieringsform og udgør 49 pct. af alle bevillinger og 40 pct. af den samlede bevillingssum i datasættet på 18.214 bevillinger og 83,1 mia. kr. Hvis forskningslederbevillinger også regnes med som projektorienterede bevillinger, udgør de to kategorier tilsammen 56 pct. af bevillingerne og 55
pct. af bevillingssummen. Samtidig er finansieringen præget af en tydelig koncentration. Strategiske satsninger udgør kun 1 pct. af bevillingerne, men 21 pct. af den samlede bevillingssum. Det peger på et finansieringslandskab, hvor en bred projektportefølje eksisterer side om side med et mindre antal meget store bevillinger.
Rapporten viser også, at bevillingsformater ikke kun handler om, hvilke temaer eller problemstillinger der støttes, men også om hvordan forskning organiseres. Selv tematisk åbne bevillinger kan indeholde organisatoriske bindinger, f.eks. gennem krav til projektstruktur, PI-ledelse, samarbejde, karrieretrin og tidsplaner. Surveyen blandt forskere peger i samme retning: 75 pct. angiver, at bevillingsformater i mindst moderat grad begrænser deres
forskningspraksis, og 78,4 pct. angiver, at deres forskningsinteresser ville ændre sig ved fri finansiering.
På tværs af forskningsområder er der betydelige forskelle i både finansieringens omfang og sammensætning. Nogle discipliner modtager mange mindre bevillinger, mens andre modtager færre, men større bevillinger. Nogle områder er finansieret af mange fonde og bevillingstyper, mens andre er mere afhængige af få fonde eller bestemte bevillingstyper. Samlet viser rapporten, at forskningsfinansiering ikke kun varierer i niveau, men også i struktur, sammensætning og robusthed på tværs af det danske forskningslandskab.