En undersøgelse af dræningens rentabilitet 1850-1885. Et sammendrag af speciale i politstudiet (l975)

  • Inger Jensen

Resumé

Dræning er en betegnelse for afvanding af jord ved underjordiske ledninger af forskelligt materiale. Man har kendt til afvanding af jord med ledninger af sten, grus og ris-­knipper meget langt tilbage i tiden. Omkring år 1800 begyndte man i England at anvende lerrør som lednings­materiale. Men først da man i 184Q’erne opfandt en maskine, der kunne presse rørene ud, så de kunne laves hurtigt og billigt, fandt metoden almin­delig udbredelse.

Her i landet begyndte man så småt at dræne i 1852—53, men kom først rigtigt ī gang i begyndelsen af 1860’erne. Herefter drænede man ivrigt indtil 1880’erne, hvorefter interessen tabte sig igen, vel nok på grund af landbrugets omlægning fra kornproduktion til produktion af animalske produkter.”

Forfatteren konkluderer, at alt tyder på, at nytten har stået i rimeligt forhold til omkostningerne, men det kan ikke dokumenteres.

 

Publiceret
2018-03-07
Citation/Eksport
Jensen, I. (2018). En undersøgelse af dræningens rentabilitet 1850-1885. Et sammendrag af speciale i politstudiet (l975). Bol Og By: Meddelelser Fra Landbohistorisk Selskab, (2:1), 11. Hentet fra https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104676