Arbejdersang i Danmark siden 1800-tallet
Resumé
Since the early inklings of a distinct workers’ movement in 1840s Denmark, songs and the practices of communal singing have played key roles in forming the movement. The establishment of the Social Democratic labour movement in the 1870s was bolstered by the proliferation of march songs programmatically expressing the unity of the workers as a class with socialist demands. When the first edition of the danish Arbejdersangbogen (the Workers’ songbook) was published in 1926, such songs could already be felt as old-fashioned. While a few of the most solidly-rooted marches survived as key elements in the musical canon of the movement, particularly U.P. Overby’s Socialisternes march(march of the socialists) from 1872, new additionsto the social-democratic repertoire tended to be less manifestly political. Meanwhile, a distinct Communist song repertoire carried the mantle of programmatic marches into the interwar years, though mainly in the shape of translated german or Russian revolutionary marches. By the 1930s, however, the discursive turn of both Social Democrats and communists towards a rhetoric of the ‘people’ was reflected in the songs, too, pushing the repertoire of workers’ songs closer to that of the folk identities in the dominant, non-socialist Højskolesangbogen (the songbook of the folk high school). The new left of the 1960s integrated a more composite sense of progressive subjectivity into a wider range of musical expressions, borrowed from folk and rock music. Today, the spirit of protest lives on in significant sectors of popular music yet tends to be detached from the musical traditions of the socialist labour movement.
Referencer
1. Jeg må takke artiklens to anonyme fagfællebedømmere for særdeles konstruktive kommentarer.
2. Niels Fink Ebbesen, “Sang og sange i københavnske arbejderforeninger 1848–1872,” Musik og forskning 5 (1979), s. 58–138, her s. 117–123. Se også Bertel Nygaard, “Fremad til arbejdersang,” i Kirsten Sass Bak og Charlotte Rørdam Larsen, red., Sang og vise i Danmark (Aarhus Universitetsforlag, 2025), s. 242–282, særligt s. 246–253. Da nogle sange kendes på titel, andre på førstelinje, og en del sange lige så vel kan ses i deres lange virkningshistorier som i deres oprindelseskontekst, skriver jeg i det følgende sangtitler og førstelinjer med nutidig retskrivning – i henholdsvis kursiv og citationstegn. Andre historiske ytringer, herunder egentlige citater fra sangtekster, citeres som i originalen.
3. Georg Kringelbach, udg., Kriminal- og Politirettens Dom i Socialisternes Sag, ved Aktors Bistand forsynet med Oplysninger, uddragne af Forhørene og Sagens øvrige Akter (Thaning & Appel, 1873), s. 64.
4. Oluf Bertolt, “Arbejdersang,” Arbejderhøjskolen, nr. 4, 1932, s. 43–53, her s. 50.
5. Mic Hoffmann Hansen, “Arbejdersangbogen: Kultur – Formidling – Institution,” Arbejderhistorie, nr. 2, 2021, s. 125–52, https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144730. Erik Strange Petersen, “Oluf Bertolt, 1891–1958: Manden, der ikke havde tid til at have travlt,” i Årbog 2008: Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (Arbejdermuseet, 2008), s. 23–35.
6. Bertolt, “Arbejdersang,” s. 50.
7. Se hertil Anker Gemzøe, “Arbejderkultur i Danmark i perioden 1890 til 1924,” Kultur og klasse, nr. 31 (1977), s. 31–61, særligt s. 48; Emil Wiinblad og Alsing Andersen, Det danske Socialdemokratis Historie fra 1871 til 1921: Festskrift i Anledning af 50-Aars Jubilæet (Fremad, 1921), anden del, s. 334–339; A.C. Poulsen, De samvirkende københavnske Arbejdersangkor 1918–1943 (1943); Flemming Hemmersam, Cigararbejder-Sangforeningen af 1872: Et jubilæumsskrift (Cigararbejder-sangforeningen, 1998).
8. C.E. Jensen og Frederik Borgbjerg, Socialdemokratiets Aarhundrede, 2 bd. (A. Christiansens Forlag, 1904). Til sammenligning skal man lede længe efter fællessang i både de partinære fremstillinger af bevægelsens historie og den akademisk forankrede Lars K. Christensen m.fl., Arbejdernes historie i Danmark 1800–2000 (SFAH, 2007). Lige så sigende er det, at det blandt tidsskriftet Arbejderhistorie og dets forgængeres hundredvis af artikler siden 1971 kun er lykkedes mig at finde to, der har sang som emne: Therkel Stræde, “„Socialistmarchen‘ i anarkistisk og syndikalistisk udgave,” Arbejderhistorie, nr. 22, 1984, s. 15–24; og Hansen, “Arbejdersangbogen.”
9. Ud over de allerede nævnte gælder det især Karl Clausen, Dansk folkesang gennem 150 år (Fremad, 1958), s. 278–294; Kirsten Sass Bak, “Dansk arbejdersang – folkesang eller folkelig sang?,” i Festskrift til Otto Mortensen på 70-årsdagen den 18. august 1977 (Publimus, 1977), s. 7–15; Helga Dusse, “Arbejdersangen,” UNIFOL Årsberetning 1974 (Institut for Folkemindevidenskab, 1975), s. 65–71; Gunhild Agger og Anker Gemzøe, red., Arbejderkultur 1870–1924 (Medusa, 1982), s. 327–338; Bertel Nygaard, “Til arbejdet fremad i kor: Fællessang i arbejderbevægelsen,” i Stine Isaksen, red., Fællessang og fællesskab: En antologi (Sangens Hus, 2018), s. 111–126; Svend Aage Andersen, Dansk arbejderkultur: Grundtræk af dansk arbejderkultur og arbejderlitteratur i perioden fra 1870 til 1930, 2 bd. (Institut for Litteraturhistorie, 1982), s. 251–264; Astrid Elkjær Sørensen, “Danske arbejder- og protestsange, 1870–,” https://danmarkshistorien.lex.dk/danske_arbejder-_og_protestsange,_1870- (tilgået 5.2.2026).
10. Se f.eks. Inge Lammel, Das Arbeiterlied (Röderberg, 1970); Stefan Bohman, Arbetarkultur och kultiverade arbetare: En studie av arbetarrörelsens musik (Nordiska museet, 1985); Knut Kjeldstadli, “Allsang i arbeiderbevegelsen,” Arbeiderhistorie 22 (2018), s. 109–125; Robbie Lieberman, My Song Is My Weapon: People’s Songs, American Communism, and the Politics of Culture, 1930–1950 (University of Illinois Press, 1989); Timothy P. Lynch, Strike Songs of the Depression (University Press of Mississippi, 2007); Vernon L. Lidtke, The Alternative Culture: Socialist Labor in Imperial Germany (Oxford University Press, 1985).
11. Se f.eks. Silke Holmqvist m.fl., “Populærmusik som historiske oplevelser,” Temp – tidsskrift for historie, nr. 26, 2023, s. 18–42; Christopher Small, Musicking (Wesleyan University Press, 1998); Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh, “At musikere: En praktisk orientering i musikvidenskaben – i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys,” Danish Musicology Online, 2014, s. 5–16.
12. Julius Bomholt, “Arbejer-sang,” Rød Ungdom, nr. 2, 1927, genoptrykt i Ib Bondebjerg og Olav Harsløf, red., Arbejderkultur 1924–48 (Medusa, 1979), s. 457f.
13. Jf. Julius Bomholt, Arbejderkultur (Fremad, 1932); Jørn Henrik Petersen, Julius Bomholt – fra idé til handling (Gad, 2021), s. 158–170.
14. Bomholt, “Arbejer-sang,” s. 458.
15. Arbejdersangbogen (AOF, 1926), uden sidetal.
16. Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886).
17. Oskar Negt og Alexander Kluge, Offentlighed og erfaring (Nordisk Sommeruniversitet, 1974), særligt s. 62–66. Dermed er ikke sagt, at Bomholts tanker om arbejderkultur levede op til Negts og Kluges kriterier for en proletær modoffentlighed. Snarere ville Negt og Kluge betragte Bomholts idékompleks som en fastfrysning af bestemte elementer af arbejderoffentligheden i et afgrænset stadie af dens udvikling. Og dog kan man se et slægtskab mellem Bomholt og Negt/Kluge i interessen for det i arbejdernes praksisser, der kunne synes at bære frem mod ophævelsen af det borgerlige samfund og dets inddeling af livssfærer.
18. Bak og Larsen, Sang og vise, passim.
19. Se f.eks. Bertel Nygaard, “Arbejderpolitik i 1848,” Kulturstudier, nr. 1, 2012, s. 55–77.
20. Johan Rasmus Dein, “Haåndværker Dannelses Foreningens første Aarsfest den 11. October 1848,” gengivet i Ebbesen, “Sang og sange,” s. 58f.
21. Kristian Arentzen, Den 24de Februar 1849, i Københavns Politi: Udtagne sager, J. Politiprotokol med bevægelser, Rigsarkivet, læg: Håndværkerdannelsesforeningen 1849–51.
22. Niels Finn Christiansen, Arbejderbevægelsens forhistorie (SFAH, 1986), s. 48–75.
23. Sangbog for Arbeiderforeningen (1865), s. 7f.
24. [U.P. Overby,] Arbejder-Sangen (Socialistiske Sange, nr. 4) (C. Würtz, 1872).
25. Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 11.
26. Ibid.
27. Sangbog for Socialdemokratiet, udg. Socialdemokratisk Forbund (Arbejderpartiets Bogtrykkeri, Aarhus, 1896).
28. Sangbog for Arbejderungdommen (1908), s. 25–30, 63–68 og 73–75. Landarbejdernes Sangbog, udgivet af Landarbejderforbundet i Danmark, er udateret, men synes at være udkommet i de første mellemkrigsår. Jeg har desværre ikke haft adgang til den under arbejdet med denne artikel.
29. Arbejder-Sangen, Socialistiske Sange, nr. 4.
30. I den henseende betegnede de årtiers arbejdersangtradition dels et brud med, dels en fortsættelse af, den ældre vise- og samledigtnings betydningsladede kontrafaktur. Se hertil Märta Ramsten, De osynliga melodierna: Musikvärldar i 1800-talets skillingtryck (Svenskt visarkiv, 2019).
31. Se f.eks. A.C.M. [A.C. Meyer], “Indtryk fra en Pariserrejse,” Social-Demokraten, 1.8.1889; “Magistratens Nej!,” Social-Demokraten, 16.5.1889; “1789–1889,” Social-Demokraten, 14.6.1889 og 16.6.1889; “Den 14. Juli,” Arbejderen: Sosialistisk Ugeblad, nr. 16, 1889. Jf. Bertel Nygaard, History and the Formation of Marxism (Palgrave Macmillan, 2022), s. 102–106 og passim; Jean-Numa Ducange, La Révolution française et la social-démocratie: Transmissions et usages politiques de l’histoire en Allemagne et Autriche 1889–1934 (Presses Universitaires de Rennes, 2012), s. 43ff.
32. Om det at huske for fremtiden: Vincent Geoghegan, “Remembering for the Future,” i Jamie Owen Daniel og Tom Moylan, red., Not Yet: Reconsidering Ernst Bloch (Verso, London, 1997), s. 15–32; og Enzo Traverso, Left-Wing Melancholia: Marxism, History, and Memory (Columbia University Press, New York, 2016). Navnlig den første tager afsæt i utopitænkeren Ernst Blochs tanker om docta spes – altså håbet som en ufærdig læreproces.
33. Lidtke, Alternative Culture, s. 112ff.
34. [Emil Wiinblad,] “Arbejer-Marseillaise,” i Louis Pio, red., Sangbog for det socialdemokratiske Arbejderparti (1875), s. 21f.
35. A.C.M. [A.C. Meyer], “Det internationale Broderskab” og “Sang for Friheden,” i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 41f og 101–103. Om den tids grundlovsfejringer som politisk slagmark: Anette Warring, Historie, magt og identitet: Grundlovsfejringer gennem 150 år (Aarhus Universitetsforlag, 2003), s. 53–83.
36. Meyer, “Sang for Friheden,” i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 101.
37. Ibid.
38. Henrik Wergeland, “Friheds Sejer,” i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 163f; Wergelands oprindelige udgave i hans Samlede Skrifter, 2. bind, 1833–1841, https://www.dokpro.uio.no/wergeland/Wi2/Wi2003.html.
39. Socialistiske Sange, nr. 7: Socialisternes Fane-March (Hertz' Forlag, 1873); Socialistiske Sange, nr. 2: Ny Strikesang for alle Arbejdere (Halvorsens Forlag, 1872).
40. Fr. A. Hertz, “Op med Lanternen,” i Louis Pio, red., Sangbog (1875), s. 108f; A.C. Meyer, “Socialismen”; Sejr Kjeldskov, “Vor Forfatning”; Fr. A. Hertz, “For Grundloven og Friheden,” alle i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886). Se også A.C. Meyer, “For Kvinden,” i Sange ved Arbejdernes Grundlovsfest i Dyrehaven den 5te Juni 1877, og A.C. Meyer, “For Arbejderne” („der knalded’ skud på øerne have”), i Det socialdemokratiske Arbejderpartis Folkefest paa Nørrefælled Søndagen den 5. Juni 1898 (begge i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv [herefter ABA], arkiv 500, ks. 427), som ikke kom med i de større sangbøger.
41. Arbejdermødet i Horsens 20. Juli 1890 (ABA, arkiv 500, ks. 427).
42. Saxo W. Wiegell, “Tidens ånd,” i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 32f. Jf. Oluf Bertolt, “Saxo Wiegell,” Dansk Biografisk Leksikon, https://biografiskleksikon.lex.dk/saxo_Wiegell.
43. Følelsespraksisser og følelsesfællesskab som analysekategorier skitseres i hhv. Monique Scheer, “Are Emotions a Kind of Practice (and Is That What Makes Them Have a History)? A Bourdieuian Approach to Understanding Emotion,” History and Theory, 51:2, 2012, s. 193–220; og Barbara H. Rosenwein, “Worrying about Emotions in History,” The American Historical Review, 107:3, 2002, s. 821–845.
44. Jf. Henri Lefebvre, Critique of Everyday Life: The One-Volume Edition (Verso, 2014), s. 341–345, 626–631, 800–807; Lefebvre, Rhythmanalysis (Continuum, 2004).
45. Jf. Kjeldstadli, “Allsang,” s. 111.
46. Se Saxo Wiegell, “Til Kvinden”; A.C. Meyer, “For Kvinden”; J.C. Hostrup, “Til Kvindens Pris”; Fredrik Bajer, “Sang for kvindelig Fremskridtsforening”; A.C. Meyer, “Sang for kvindelige Herreskæddere”; Rudolph Folmar, “Det er en skik ved hver en fest”; alle i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), hhv. s. 76–78, 89f, 107, 177f, 252f, 178–181.
47. Saxo Wiegell, “Sang for Socialdemokratiet” (mel. „Du gamla, du friska, du älhöga nord”), i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 22f.
48. A.C. Meyer, “Det internationale Broderskab,” i Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere (1886), s. 41.
49. Michael Fischer, “Vom revolutionären Geist der Utopie: 150 Jahre „Die Internationale“ von Eugène Pottier,” Lied und populäre Kultur 66 (2021), s. 147–192; František Gél, Internationale und Marseillaise: Lieder die Geschichte machten (Artia, 1954); Lill-Ann Jensen, “„Internasjonalen“ – samlingsmerke, kampsang og symbol,” Arbeiderhistorie (Oslo), 1988, s. 5–45; Carl Heinrich Petersen, “Historien om „Internationale“ – verdens mest kendte sang,” i samme, Agitatorer og Martyrer: Profiler og skæbner fra socialismens verdenshistorie (Fremad, 1966), s. 9–21.
50. Tekst og partiturer i ABA, arkiv 500, ks. 697.
51. “Kongressens Aabning,” Social-Demokraten, 29.8.1910. Se også Kevin J. Callahan, Demonstration Culture: European Socialism and the Second International 1889–1914 (Troubadour, 2010), s. 125.
52. Social-Demokraten, 24.12.1911.
53. Sten Sjöberg, “Internationalen – Pottier, Degeyter och Menander,” Notiser från Arbetarnas kulturhistoriska sällskap: Årsbok 42 (1968), s. 13–25.
54. Bertolt, “Arbejdersang” (1932), s. 48.
55. Sangbog for Arbejderungdommen, udg. Socialistisk Ungdomsforbund i Danmark (1908).
56. De revolutionære Arbejderes Sangbog, udg. Fagoppositionens Sammenslutning (1918). Som påpeget i Stræde, “Socialistmarchen,” gemmer der sig i de oppositionelle fagorganiseringer et alternativt sangrepertoire, som kun delvis afspejles i den syndikalistiske sangbog, og som endæe er underudforsket.
57. Ejnar H. Tønnesen, Brydningsår: Erindringer fra den mest bevægede Periode i den socialistiske Ungdomsbevægelse (Concordia, 1930), s. 26f; jf. Arbejderungdommens Sangbog, Socialdemokratisk Ungdomsforbund i Danmark, 1918.
58. Tønnesen, Brydningsår, s. 45.
59. Tønnesen, Brydningsår, s. 110.
60. Revolutionær Sangbog (Arbejderforlaget, 1928), s. 34f.
61. Revolutionær Sangbog (Arbejderforlaget, 1932), s. 55. Se til arbejderværnenes historie og deres brug af Stormsangen: Charlie Krautwald, Kampklar! Venstrefløjen og den militante antifascisme i Danmark 1930–39 (Syddansk Universitetsforlag, 2020), særligt s. 48–54.
62. Ibid., s. 40f.
63. Se hertil f.eks. Margit Bech Vilstrup, Kampen om arbejderne: Arbejderbegrebets politiske historie 1750–2019 (SFAH, 2019), s. 163ff.
64. Se til de politiske principper Niels Finn Christiansen, “Socialismen og fædrelandet: Arbejderbevægelsen mellem internationalisme og national stolthed 1871–1940,” i Ole Feldbæk, red., Dansk identitetshistorie, bd. 3 (C.A. Reitzel, 1992).
65. Claus Bryld, Det danske Socialdemokrati og revisionismen. Bd. 2: Fra 1914 til 1930’erne (SFAH, 1976).
66. Arbejdersangbogen, 3. udgave (Arbejdernes Oplysningsforbund, 1935), s. 294f.
67. Petersen, Julius Bomholt, s. 171ff.
68. Julius Bomholt, Kulturproblemer (Gyldendal, 1945), s. 109.
69. Se f.eks. Søren Nielsen-Man, Kurs mod demokrati? Kommunismens demokratigrundlag og DKP’s demokratiopfattelse 1919–1947 (SFAH, 2008), s. 90ff.
70. Hans Kirk, citeret i Morten Thing, Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918–1960 (Tiderne Skifter, 1993), s. 685; jf. Bertolt, “Arbejdersang,” s. 51.
71. Folkets Sangbog (Arbejderforlaget, 1938), s. 5f.
72. Hans Kirchhoff og Aage Trommer, red., „Vor kamp vil vokse og styrkes“: Dokumenter til belysning af Danmarks kommunistiske Partis og Frit Danmarks virksomhed 1939–1943/44 (Selskabet for Udgivelse af kilder til dansk Historie, 2001).
73. Folkets Sangbog (Forlaget Tiden, 1947).
74. Den sang er f.eks. med i den retrospektive ungkommunistiske sangbog DKU 1906–81: Sangbog udgivet af Østerbro DKU i anledning af DKUs 75 års jubilæum (DKU Østerbro, 1981).
75. Steen Busck, “Om fællessang og fællesskab,” Temp – tidsskrift for historie, nr. 19, 2019, s. 194–202, her s. 198.
76. DKU-noder: Revolutionære Sange (grammofonplade) (Clarté og Tidens Forlag, u.å. [antagelig 1973]).
77. Busck, “Fællessang,” s. 198.
78. Se Henrik Marstal, Larmen på Strøget: 1960’ernes danske folk-scene (Aarhus Universitetsforlag, 2022); samt f.eks. Morten Thing, Min egen historie (Nemos, 2017), s. 79f, 86f, 97 og 128; Steen Bille Larsen, I venstrefløjens øje: Mit liv som fuldtidsaktivist i 60’erne (Politisk Revy, 2018), s. 17–19.
79. Lisbeth Ihlemann og Morten Michelsen, “Drømmen om at være ét med sig selv og tiden: Rockmusikken og 1968,” i Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen, red., 1968 – dengang og nu (Museum Tusculanums Forlag, 2004), s. 113–138; Lars Gottschau Malm, “Ungdomsoprør og beatmusik: En analyse af relationen mellem ungdomsoprør og beatmusik i Danmark, 1967–1972” (speciale, RUC, 2009); Deatte Kutschke og Barley Norton, red., Music and Protest in 1968 (Cambridge University Press, 2013).
80. Jesper Jensen og Benny Holst, “Sang om merværdi,” på Den første maj, grammofonplade (Demos, 1971).
81. Jesper Jensen og Benny Holst, “Sang om bevidsthed,” på Den første maj, grammofonplade (Demos, 1971).
82. Her er jeg igen taknemmelig for bemærkninger fra den ene af denne artikels to fagfællebedømmere.
83. Kvindesange ([Rødstrømperne], 1972), s. 44f.
84. Se f.eks. Klassekampens sange (Oktober, 1979).
85. Arbejdersangbogen, 7. udgave (AOF, 1974).
86. Kvindesange: Et tillæg til Arbejdersangbogen (AOF, 1983).
87. Folkets sangbog (Tiden, 1989).
88. Henrik Marstal, “Arbejdersangbogens magt- og normkritik,” Videncenter for sang, 23.1.2023, https://videncenterforsang.dk/en-ny-aktivistisk-sangbog/ (tilgået 3.3.2026).
89. Carsten Bo Jensen, “Arbejdersangbogen er mere end en sangbog,” Berlingske Tidende, 28.1.2023, https://www.berlingske.dk/kommentarer/arbejdersangbogen-er-mere-end-en-sangbog (via Infomedia, tilgået 3.3.2026).
90. Mette Thue, “Tre hurtige spørgsmål om Arbejdersangbogen til Mogens Jensen,” Videncenter for sang, 19.11.2022, https://videncenterforsang.dk/tre-hurtige-til-mogens-jensen/ (tilgået 3.3.2026).
91. Lis Lipschitz, “Snart dages det brødre og Nina er gået i bad,” Berlingske Tidende, 15.10.1999 (via Infomedia, tilgået 3.3.2026).
92. Se Lea Wierød Borčak, “„Godhedsdiskurs“ og eksklusion i dansk fællessangskultur,” i samme m.fl., red., Når vi synger: En antologi om sangens betydning (Sangens Hus, 2025), s. 159–170; Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal, Fællessang – fælles sag? (Forlaget Højskolerne, 2022).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 SFAH og forfatterne
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
