Retningslinjer for forfattere
ARBEJDERHISTORIE - TIDSSKRIFT FOR HISTORIE, KULTUR OG POLITIK
Vejledning for forfattere
- Med mindre andet er aftalt, er 20 normalsider (48.000 tegn) standard. Bliver artiklen mindre eller lidt større, er det dog sjældent et problem.
- Noter skal være slutnoter, primært som referencer til anvendt litteratur og kilde. Vigtig information skal så vidt muligt integreres i hovedteksten. Vi opererer ikke med litteraturlister udover slutnoterne.
(Se mere udførlig vejledning nedenfor)
- Citater angives i anførselstegn. Citater over 130 tegn (ca. 3 linjer) markeres ved at lave linjeafstand foran og bagefter.
- Hvis du har brug for at anvende terminologi på fremmedsprog, så oversæt i parentes første gang. Fremmedsprogede citater skal oversættes. Svensk og norsk oversættes ikke.
- Du må selv bestemme, hvilken kommatering du vil bruge, bare den er konsekvent.
- Artiklen skal have to niveauer (artikel og afsnit), hvorfor der kun må være én titel og afsnitsoverskrifter, gerne med jævne mellemrum gennem teksten.
- Vi vil meget gerne have forslag til illustrationer og billedtekster. Angiv hvorfra billederne stammer. Opløsningen skal normalt være på min. 300 dpi. Husk at billeder fra internettet ofte er i en for lav opløsning til, at de kan bruges på tryk.
- Lav et forslag til manchet (maks. 300 tegn) og skriv en abstrakt på dansk (vi kan få den oversat) eller engelsk. Abstrakten skal være på maks. 1.500 tegn og må ikke indeholde jargon eller selvreferentielle sætninger som “forfatteren påviser...” eller “artiklen dokumenterer...”. Den skal være en ligefrem appetitvækker for en kommende læser.
- Mail artiklen til det redaktionsmedlem, du står i kontakt med, eller indsend det via siden her. Det er underordnet, om du skriver på PC eller Mac, bare du skriver i et af de almindelige programmer (f.eks. Word).
- Du bedes medsende en kort biografi med navn, stilling, titel, evt. ansættelsessted og e- mailadresse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage sproglige og indholdsmæssige korrektioner i det indsendte. Større indholdsmæssige rettelser sker kun efter kontakt med forfatteren.
- Redaktionen kan ikke garantere, at en artikel bringes, før den har været forelagt redaktionen i en nogenlunde færdig form og har været gennem vores refereeordning. Det kan heller ikke garanteres, at artiklen vil kunne bringes i det oprindeligt tiltænkte nummer.
- Refereeordningen indebærer at artiklen bedømmes af to anonyme referees. Deres bedømmelse vil dels gå til redaktionen, dels til forfatteren. Efter bedømmelsen vil der være mulighed for at justere i artiklen.
- Inden artiklen bliver trykt, vil du få den til en endelig korrekturgodkendelse. Her sidst i forløbet vil der kun være mulighed for at foretage mindre ændringer.
- Når tidsskriftet er udkommet, modtager forfattere til hovedartikler fem frieksemplarer af nummeret. Ved mindre artikler og anmeldelser modtager forfatterne et enkelt frieksemplar.
- Ved indlevering af en artikel til Arbejderhistorie giver du som forfatter samtykke til, at artiklen bliver stillet frit tilgængeligt på SFAH's hjemmeside efter gældende praksis.
- Arbejderhistorie forbeholder sig 1. publiceringsret til indsendt materiale og publicerer ikke artikler, anmeldelser, debatindlæg m.m., der allerede har været publiceret i andre sammenhænge. Hvis manuskriptet er sendt til bedømmelse til et andet tidsskrift, en antologi eller lignende, skal dette medeles til redaktionen.
- Efter et år må forfatterne frit lægge elektroniske versioner af deres artikler op på andre sites.
Vejledning i notehenvisning ved artikler til Arbejderhistorie
Formatet er slutnoter, ingen litteraturlister. Første note skrives fuldt, efterfølgende forfatter/titel og årstal.
Eks:
1. Henry Bruun, Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark indtil Aar 1900, Kbh. 1938, s. 53ff.
2. Torben Hviid Nielsen, Fremskridtets pris, s. 271-279, Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 15, 1985, s. 271ff.
3. Ibid., s. 236.
4. Social-Demokraten 5.8.1894.
5. Bruun, 1938, op.cit., s. 17-20.
6. Saarela, Tauno & Kimmo Rentola, Introduction, s. 7-12, i Tauno Saarela & Kimmo Rentola (red.), Communism. National & International, Helsinki 1998, s. 7f.
Chicago style-baseret system som følger:
Monografi
1ste note: Henning Grelle, Thorvald Stauning. Demokrati eller kaos, København: Jyllands-Postens Forlag, 2008
Herefter: Grelle 2008
Ved flere forfattere
Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen, Dansk Velfærdshistorie, Bind III: Velfærdsstaten i Støbeskeen, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2012
Petersen et.al. 2012
Ved flere udgivelser af samme forfatter
Iben Bjørnsson, Arbejderbevægelsens Informations-Central. Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-74. København: SFAH 2012 (2012a)
Bjørnsson 2012a
Uden forfatter
Protokol for den 24. socialdemokratiske Partikongres i Århus den 4., 5., 6. og 7. september 1949. Aarhus: Arbejdernes Bogtrykkeri, 1949.
Protokol for den 24. socialdemokratiske Partikongres i Århus 1949
Antologi
Socialdemokratiske tænkere, Anders Dybdal (red), København: Informations Forlag 2014
Socialdemokratiske tænkere 2014
Artikel i antologi
Steen Christensen: “Ferdinand Lasalle. Staten som garant for frihed”, Socialdemokratiske tænkere, Anders Dybdal (red), København: Informations Forlag 2014: 31-65
Christensen 2014
Artikel i antologi, hvor antologien allerede er nævnt:
Claus Bryld: “Frederik Borgbjerg. Evolution og grundtvigianisme”, Socialdemokratiske tænkere 2014: 103-115
Bryld 2014
Artikel i tidsskrift
Klaus Petersen & Rasmus Mariager “Socialdemokratiet og forholdet til DKP under den første kolde krig”, Arbejderhistorie 2004 (4): 55-76
Petersen & Mariager 2004
Ministerielle rapporter, mm:
Christoffer Green-Pedersen, Michael Baggesen Klitgaard og Asbjørn Sonne-Nørgaard: Den danske velfærdsstat: Politiske sociologiske og institutionelle dynamikker. Arbejdsrapport til Velfærdskommissionen 2004: 1
Green-Pedersen et.al. 2004
Specialer, afhandlinger, mv
Niels Wium Olesen, Jens Otto Krag: en socialdemokratisk politiker, Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, 2012.
Wium-Olesen 2012
Pjecer, småtryk o.lign (udgivet)
Vejledning for Socialdemokratiets Agitatorkorps og Aktivgrupper København: Fremad, 1936
Vejledning for Socialdemokratiets Agitatorkorps og Aktivgrupper 1936
Uudgivet småtryk henvises til som kilde
Kilder
Som udgangspunkt skrives kilder således: Kildens navn/dato/art. Arkiv, arkivnummer, kassenummer, læg (hvis muligt):
Møde i Socialdemokratisk Forbunds hovedbestyrelse, 18. november 1945. ABA, 500: Socialdemokratiets arkiv, kasse 06, protokoller.
Dog gælder det at det kan være mere hensigtsmæssigt at følge en given struktur eller nummerordning fra arkivet, f.eks. udenrigsministeriet. I disse tilfælde følges den etablerede eller mest logiske ordning.
Aviser
“Frihedstanken er det første og det sidste”, Politiken, 20. august 1950
ved kortere notitser/artikler uden overskrift,
Politiken, 20. august 1950
Hjemmesider
Sidens/oplagets art/titel, URL og dato for besøg
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie: Hans Hedtoft, http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/Hedtoft-Hansen,_Hans – 15. maj 2016
