AI-politik

Politik  for anvendelsen af AI og chatbots i tekster til Arbejderhistorie

Arbejderhistories redaktion anerkender, at forskellige former for AI, herunder store sprogmodeller (large language models, eller LLM’er) og generativ AI, fx chatbots, er redskaber, der anvendes i både forskning og kommunikation.

Redaktionen er dog også opmærksom på at der også findes en række faldgruber og etiske udfordringer og at feltet generelt er svært at navigere i. Der for har vi udarbejdet denne AI-politik som vore forfattere og peer reviewere bedes følge.

Arbejderhistorie publicerer bidrag som indebærer original forskning, undersøgelser og overvejelser foretaget af mennesker. Det vil sige at tekster indsendt til forfatterhistorie skal være skrevet af mennesker. AI kan derfor ikke betragtes eller godkendes som forfatter og AI kan ikke erstatte menneskelige intellektuelle processer eller bidrag i udarbejdelsen af artikler.

Hvis forfatteren har gjort brug af AI i researchprocessen skal dette gøres klart. Nedenfor følger tidskriftets retningslinjer for brug af generativ AI/LLM - hvis du er i tvivl er du altid velkommen til at kontakte redaktionen.

Brug af AI som er tilladt og ikke kræver at blive deklareret.

  • Finpudsning af sprog og grammatik, inklusiv tilretning af fodnoter og litteraturlister. Vær dog opmærksom på at det udelukkende gælder mindre justeringer i allerede produceret tekst.

Brug af AI som er tilladt, men skal deklareres

  • Hjælp til søgning og indsamling af kilder, f.eks. dokumenter og litteratur. Der skal redegøres for dette i en notits/fodnote eller et afsnit om materiale. Alt materiale, der er fremkommet ved AI-hjælp til søgning, skal dog eftertjekkes og verificeres af forfatteren, fordi AI kan finde på at generere fiktivt materiale. Endelig skal originale skabere af materialet naturligvis krediteres.
  • Hjælp til analyse f.eks. søgning i kildemateriale, udtræk af kvantitative oplysninger, mv. Der skal redegøres klart for omfang og fremgang i et metodeafsnit. Også her gælder det at de originale skabere af materialet krediteres.
  • Visualiseringer som f.eks. figurer der illustrerer forhold i teksten. Det angives klart i teksten der hører til figuren.
  • Brug af AI som “sparringspartner”, det vil sige til idéudvikling, udvikling af ræsonnementer, finpudsning af forskningsspørgsmål, mv. Der skal redegøres for dette i en notits/fodnote eller i artiklens indledning.
  • Oversættelse. Skal deklareres i et afsnit om materiale eller metode. Skal ledsages af overvejelser om hvorfor forfatteren vurderer at maskinoversættelse er tilstrækkeligt samt risikoen for fejloversættelse.

Brug af AI som ikke er tilladt i Arbejderhistorie

  • Generering af billeder/illustrationer
  • Generering af tekst – dette gælder også abstracts
  • Strukturering af tekstens forløb
  • AI-genereret tekst som faktuelt underlag
  • Generering af data som f.eks. statistikker, tidslinjer, mv. direkte fra internettet – dvs- som ikke genereres på baggrund af et specifikt af forfatteren indsamlet eller udvalgt materiale
  • Generering af kvalitative analyser
  • Peer review eller tilretning af artikler på baggrund af peer review

Vi har forsøgt at gøre denne liste udtømmende. Ved tvivls- og gråzonetilfælde eller opståede situationer/brug som ikke er direkte behandlet her, forbeholder Arbejderhistories redaktion sig retten til, til enhver tid, at afvise at publicere en tekst baseret på brug af AI.

Listen kan til enhver tid desuden udvides, nåsr nye værktøjer opstår og/eller redaktionen bliver opmærksom på nye værktøjer.

Redaktionen
Maj 2026