Rundt om Arbejdersangbogen fra 1926
Resumé
Arbejdersangbogen (the Workers’ Songbook) of 1926 emerged during a transitional period, when the labor movement was shifting from a class-based movement toward a broader popular foundation. The songbook brings together both national and international songs of struggle, as well as national classics, into a single repertoire. This composition points to a central tension: how can a songbook both preserve a tradition of political struggle while also opening toward home, leisure, and the nation? The curation of the songbook shows that it not only continues the historical narrative of the labor movement but actively shapes a broader cultural self-understanding. Through its selections and omissions – along with the exclusion of strike songs – it appears as a cultural-political document that reflects and processes the contemporary tension between class identity and a grounding in the population as a whole.
Referencer
1. Kirsten Sass Bak og Charlotte Rørdam Larsen, Sang og vise i Danmark (Aarhus Universitetsforlag, 2025), s. 150, 168.
2. Josefine Albris, “Med sang blev salen levende,” 2022, https://videncenterforsang.dk/med-sang-blev-salen-levende.
3. Flemming Hemmersams arkiv er i 2025 blevet indsamlet af Arbejdermuseet.
4. Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal, Fællessang – Fælles sag? (Forlaget Højskolerne, 2022), s. 39.
5. Ibid.
6. Arbejdersangbogen er kun udkommet til køb og distribution blandt AOFs medlemsorganisationer. Den har altså indtil videre aldrig været tilgængelig på det almene bogmarked.
7. De 13 udgaver af sangbogen er samlet i et datasæt, der muliggør analysen over tid og i sammenhold med andre sangbøger. Se bilag 1 over antal sange, der er med i de forskellige udgaver, som også var med i 1. udgave fra 1926. Se bilag 2 for den samlede liste over udviklingen fra 1. til 13. udgave opgjort i tal. Datasættet er lavet i samarbejde mellem undertegnede og historiker André Rostrup, der har været tilknyttet Arbejdermuseet og ABA i forbindelse med planlægningen af særudstillingen i 2025/2026.
8. Arbejderhøjskolen, Esbjerg Arbejderhøjskole, nr. 4, 1932, s. 50.
9. Lars K. Christensen, Søren Kolstrup og Anette Eklund Hansen, Arbejdernes Historie i Danmark 1800–2000 (SFAH, 2007), s. 137.
10. Ibid., s. 142.
11. Ibid., s. 143.
12. Margit Bech Vilstrup, Kampen om Arbejderne (SFAH, 2019), s. 166.
13. Ibid., s. 167.
14. Ibid., s. 144.
15. Henning Grelle, Thorvald Stauning – demokrati eller kaos (Jyllands-Postens Forlag, 2009), s. 278.
16. Vilstrup, Kampen om Arbejderne, s. 143.
17. Grelle, Thorvald Stauning – demokrati eller kaos, s. 278.
18. Christensen, Kolstrup og Eklund Hansen, Arbejdernes Historie i Danmark, s. 146.
19. Erik Stubtoft, Fra oplysning til uddannelse – Historien om Arbejdernes Oplysningsforbund 1924 til 1999 (AOFs Forlag, 1999), s. 35.
20. Ibid.
21. Ibid., s. 7. I øvrigt var det ikke ekstraordinært at lave folkeoplysningsarbejde fra et politisk ståsted. I 1945 stiftedes Liberalt Oplysningsforbund (LOF) med tilknytning til Venstre. I 1947 fulgte Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) med tilknytning til Konservativt Folkeparti.
22. Ibid.
23. AOFs årsberetning 1926–27 (AOF, 1927).
24. AOFs årsberetning 1925–26 (AOF, 1926).
25. ”Ja, vi elsker dette landet“ er Norges nationalsang, skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson (1864).
26. Se også Julius Bomholt, “Hvorfor kulturbevægelse?,” i 10 års kamp for ungdom og socialisme: Festskrift i anledning af DSU’s 10 års beståen (DSU’s Forlag, 1930).
27. Foredraget blev trykt i Social-Demokraten, 20.–21. juni 1934. Her gengivet fra Vilstrup, Kampen om Arbejderne, s. 170.
28. AOF, Danmark for Folket – materialesamling til brug i oplysningsarbejdet (AOF, 1936).
29. AOF, Kulturen for folket – materialesamling til brug i oplysningsarbejdet (AOF, 1938).
30. Arbejderhøjskolen, nr. 4, december, Esbjerg Højskole, AOF, 1932, s. 42.
31. Esbjerg Højskoles Elevskrift, her gengivet fra Erik Strange Petersen, “Oluf Bertolt, 1891–1958: Manden, der ikke havde tid til at have travlt,” ABAs Årbog 2008, s. 23.
32. Ibid.
33. Ibid., s. 34.
34. De store linjer i 1800-tallets sanghistorie findes i Sang og vise i Danmark, bd. 1: Fællessang og Skolesang 1800–1914 (Aarhus Universitetsforlag, 2025), s. 13.
35. Ibid., s. 16.
36. Ibid., s. 46–49.
37. Ibid., s. 51.
38. Ibid., s. 50.
39. Ibid., s. 248.
40. Se Bertel Nygaard, “Fremad til arbejdersang,” i Charlotte Rørdam Larsen, red., Sang og vise i Danmark, bd. 1 (Aarhus Universitetsforlag, 2025), s. 246.
41. Jens Engberg, Til arbejdet! Liv eller død! (Gyldendal, 1979), s. 233.
42. Sangbog for det socialdemokratiske Arbejderparti (1875).
43. Karl Clausen, Dansk Folkesang – gennem 150 år (Forlaget Fremad, 1958), s. 281.
44. AOF Årsberetning 1934–35 (AOF, 1935).
45. “Arbejderklassens førende – også i folkesang – dette må være arbejdersangeres mål,” Arbejdersangeren, nr. 6, februar 1939.
46. Kladden befinder sig i Oluf Bertolts arkiv og deler ordlyd med en række af de anmeldelser, der efterfølgende udkommer i den socialdemokratiske presse.
47. Ibid.
48. Fagforeningen for Træindustriarbejderforbundet i Danmark, november 1926. Ordlyden er identisk med pressemeddelelsen i Bertolts arkiv.
49. Social-Demokraten, 13. april 1927.
50. Hans popularitet svandt i udgaverne fra 1960 og 1974; i dag er kun „Når vintren rinder …“ tilbage.
51. Forordet i 1. udgave gentager sig i de følgende fire udgaver og fornyes først radikalt i 5. udgave i 1946.
52. Arbejdersangbogen (AOF, 1926).
53. Brev dateret 29. december 1924, Oluf Bertolts arkiv, kasse 4.
54. Christian Christiansen, Arbejderfester – håndbog for foreninger (Fremad, 1932).
55. Sangen beholder denne placering, indtil redigeringen i 1946. Her bliver „Danmark for folket“ nummer 1 og A.C. Meyers „Flyv højt vor sang …“ nummer 2.
56. Tre af de tidligste er Internationale Arbejderforenings visebog (1873), Louis Pios Sangbog for de Socialdemokratiske Arbejdere (1875) samt Socialdemokratisk Sangbog (1886), udgivet af A.C. Meyer.
57. Overby nævnes ikke med navn i sangbogen. Han omtales som „forfatteren til ‘Socialisternes March‘“.
58. For en mere dybdegående gennemgang af melodiernes betydning se Bertel Nygaards kapitel “Fremad til arbejdersang” i Sang og vise i Danmark.
59. Kirsten Sass Bak og Charlotte Rørdam Larsen, Sang og vise i Danmark (Aarhus Universitetsforlag, 2025), s. 13 og 171.
60. Da denne sang blev trykt (ved en fejltagelse), måtte Heiberg betale flere bøder, og i 1799 førte hans samfundssatire til hans landsforvisning. Ibid., s. 19.
61. Carl Ploug, “Lille Karen,” https://kalliope.org/da/text/plough2001112502.
62. Carl Ploug, En ny Samling Digte (Forlagetbureauet, København, 1861), s. 97.
63. “Sangbøgsøvelser paa Raads- og Domhuset,” Social-Demokraten, 6. januar 1887, s. 1.
64. “Socialdemokratisk Sangbog,” Social-Demokraten, 23. oktober 1886, s. 2.
65. “Provisorisk tillæg til straffeloven 2. november 1885,” i Danmarkshistorien på lex.dk, tilgået 5. juni 2025, https://danmarkshistorien.lex.dk/Provisorisk_till%C3%A6g_til_straffeloven_2._november_1885.
66. “’Avisen’ synger,” Social-Demokraten, 26. oktober 1886, s. 2.
67. “Sangbogssagen paadbømt,” Social-Demokraten, 23. juni 1887, s. 1.
68. “Carl Ploug konfiskeret,” Social-Demokraten, 23. juni 1887, s. 1.
69. “Sangbogen frifundet,” Social-Demokraten, 6. januar 1888, s. 1.
70. “De konfiskerede Sangbøger,” Social-Demokraten, 7. januar 1888, s. 2.
71. Søren Federspiel, J. Sundbo – Redaktøren i Esbjerg (Knuths Forlag, 2024).
72. Karl Bak, Højskolesangbogens historie – et bidrag til den grundtvigske folkehøjskoles historie (Gyldendal, 1977), s. 31.
73. Ibid., s. 50.
74. Roar Skovmand, Højskolens Ungdomstid i breve, bd. II (København, 1969).
75. Den indledte med krigsafsnit til krigene i 1848, 1849 og 1850, fortsatte med fædrelandssange, derfra til folkeviser og sluttede af med børnesange.
76. Hverken Federspiels Sundbo-biografi, Esbjerg Højskoles årsskrift eller brevene mellem Sundbo og Bertolt i ABA benævner sangbogen.
77. Gunhild Agger og Anker Gemzøe, red., Arbejderkultur 1870–1924: En antologi (Medusa, København, 1982).
78. ”Matador“, afsnit 16, viser et borgermbde på Postgården, hvor den socialdemokratiske borgmester vælger sangen fra Arbejdersangbogen.
79. Arbejderhøjskolen, Esbjerg Arbejderhøjskole, nr. 4, 1932, s. 50.
80. Unge Socialdemokraters sangbog, udgivet af Socialdemokratiets Ungdomsforlag (Aarhus, 1923).
81. Jeppe Aakjær, Muld og Malm (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, 1909), s. 25.
82. Sangbog for Arbejderungdommen, udg. af Socialistisk Ungdomsforbund i Danmark (Anders Nielsens Tryk, København, 1908).
83. Den anden kvindelige bidragsyder i Arbejdersangbogen 1926 er Elja B. Lauritzen, forfatter til romanen Livsmod (1921). Hun blev senere nazist og forsvandt måske derfor ud af historien.
84. Hans Hansen, Her går drenge, her går piger (Landsforbundet DUI – Leg og Virke, 2005), s. 28.
85. Et af versene lyder: „Magt er Ret, nuvel! vi slutter Pagten, imod Hykleri og Løgn og List, engang naar vi sikkert da til Magten, og kan øve Ret med tak for sidst, fejdigt Mod! I dømte Kammerater! tusind Hjerter slaar med jer i Takt, med et Flammehad i Hjertets Krater. Ej forgaves er jert Offer bragt.“
86. Hansen, Her går drenge, her går piger, s. 28.
87. Stubtoft, Fra oplysning til uddannelse, s. 48–49, 259.
88. Flemming Hemmersam, Oskar Hansen (Specialarbejderforbundet i Danmark, 1998), s. 33.
89. ABA, Flemming Hemmersams arkiv, uregistreret.
90. Aakjærs sange skæres i 1974-udgaven ned til 12.
91. Emanuel Svendsen, En Nyboderdrengs erindringer (Fremad, 1949), s. 84.
92. Læs mere om Bergstedts politiske deroute under 2. verdenskrig hos Ida Nilsson, Ildsjæl på vildspor – en biografi om Harald Bergstedt (Syddansk Universitetsforlag, 2004).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 SFAH og forfatterne
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
