EU’s statsstøtteregler får udvidet betydning for konkurrencen på det indre marked

Resumé

EU’s statsstøtteregler har i de senere år fået øget betydning for fremme af velfungerende markeder uden konkurrenceforvridninger og negativ påvirkning af samhandlen i EU. De seneste 10 år er der gennemført 2 omfattende statsstøttereformer, der har medført en præcisering af statsstøttebegrebet, det vil sige, i hvilke tilfælde offentlig finansiering af virksomheder udgør statsstøtte. Derudover er 2 rådsforordninger og 35 Kommissionens retsakter om vilkår og procedurer for medlemsstaternes tildeling af forenelig og lovlig statsstøtte revideret. Der er både tale om en udvidelse af statsstøttebegrebet og om en omfattende kodificering af gældende praksis for vurdering af statsstøtte og godkendelse af statsstøtte som forenelig med det indre marked. En afgørende del af reformen er, at EU-Kommissionen fremover vil koncentrere indsatsen om de sager, der har størst indvirkning på det indre marked. Kompetencen til at vurdere statsstøtte og kontrollere overholdelse af statsstøttereglerne – d.v.s. om der ydes lovlig og forenelig statsstøtte - decentraliseres derimod til medlemsstaternes myndigheder på baggrund af kodificerede gruppefritagelsesregler og nationale statsstøtteregistre, under Kommissionens og EU-domstolens overordnede kontrol. Dette stiller øgede krav til viden og kompetence indenfor statsstøtteret hos de danske myndigheder – ministerier, styrelser, regioner og kommuner – og hos virksomhederne og deres rådgivere, da ulovlig og uforenelig statsstøtte, der forvrider konkurrencen og samhandel på det indre marked, vil kunne kræves tilbagebetalt til myndighederne med renters rente af den virksomhed, der har fået tildelt støtten.