Hvor stor er naturen? Naturforhandlinger i moderne naturalisme og spiritualitet

Resumé

Med udgangspunkt i kompleksitetstesen undersøger denne artikel, hvordan moderne naturalister og okkultister ’forhandler’ om størrelsen på naturen, altså hvordan de udformer perspektiver og holdninger til hvilke dele af naturen der er inkluderbare, og hvor går grænsen for, hvad der kan betragtes som en del af naturen. Artiklen belyser, hvordan naturalismens fremkomst i 1800-tallet har været central for spørgsmålet om, hvorvidt naturen indeholder ånd og livskraft eller ikke. Der argumenteres for, at den moderne okkultismes naturforståelse, som fremkommer i sidste halvdel af 1800-tallet, kan ses som en reaktion på den videnskabelige naturalisme. Okkultismen søger både at tilgå naturen på en erfaringsbaseret måde og at bevare ånd og livskraft i sin argumentation om, at der ikke er noget overnaturligt. Som et bidrag til studiet af moderne spiritualitet og esotericisme viser denne artikel også hvordan en sådan spirituel tilgang til naturen kan betegnes som ’okkult naturalisme’. I et forsøg på at indfange de mange facetter af forhandlingerne om naturens størrelse demonstrerer artiklen endvidere, at den ’okkulte naturalisme’ falder uden for både den stadig aktuelle antropolog Philippe Descolas ontologiske model og en af de førende forskere på området ’religion og natur’ Bron Taylors modeller.