Folkekirke i klimamålenes tid

Resumé

Baseret på et længerevarende antropologisk feltarbejde analyserer artiklen folkekirkens klimaindsats i årene 2020–2022, hvor klima gik fra at være noget, der primært blev adresseret i lokale sogne og af individuelle ildsjæle – for eksempel præster, kirketjenere, gravere, provster og menighedsrådsmedlemmer – til at være omdrejningspunkt for et fælles folkekirkeligt projekt. Jeg fremlægger et argument om, at det var ved at bruge en helt særlig metode – nemlig kortlægning af CO2-aftryk – at det blev muligt for folkekirken som samlet organisation at adressere klima og grøn omstilling uden at kompromittere den rummelighed, som folkekirkelige aktører værner om.