Klimahandling i et katolsk perspektiv

Resumé

Denne artikel beskæftiger sig med, hvordan den planetære krise forstås af den katolske kirke som et først og fremmest moralsk og åndeligt problem, der ikke alene kan løses af teknologi og videnskab, men nødvendiggør en gennemgribende forandring af samfundet. Jeg analyserer i den forbindelse nyligt afdøde pave Frans’ indflydelsesrige rundskrivelse om klimaet fra 2015, Laudato si’, der på afgørende vis stadfæstede kirkens position i klimadebatten ved både at anerkende den igangværende krises menneskeskabte rødder og opfordre til handling. Selv om det langt fra var alle katolikker, der tog lige godt imod pavens formaning, er det min pointe, at Frans her blot byggede videre på en tradition inden for det moderne paveembede for kritisk stillingtagen til det omkringliggende samfund, som i de seneste godt 135 år har manifesteret sig i en lang række rundskrivelser om forskellige sociale anliggender. Som sådan er det min ambition med denne artikel at vise, at den katolske kirkes indsats på klimaområdet bør betragtes som et udtryk for kontinuitet, hvad angår kirkens langvarige livtag med det moderne samfund.