Agnes Henningsens erindringer

Resumé

Da Agnes Henningsen var mellem 73 og 87 år, udførte hun sit livs genistreg. Hun udgav otte erindringsbind (1941-55), som gennemstrømmes af munterhed, livslyst og styrke, og som må opfattes som hovedværket i det omfattende forfatterskab.

Erindringerne handler imidlertid ikke i første række om vanskelighederne ved at blive anerkendt som kvindelig forfatter på et tidspunkt i den danske litteraturhistorie, hvor en sådan forfatterbane stadig var en sjældenhed. De handler om hendes kærlighedsliv og erotiske skæbne. Hele erindringsprojektet er et forsøg på at bevise, at det lader sig gøre at realisere Georg Brandes’ drøm om ”fri kærlighed”, så det bliver til lykke for en selv og ens omgivelser.

Undervejs møder læseren flere af det moderne gennembruds forfattere, bl.a. selveste Georg Brandes, der optræder som chefideolog og faderlig rådgiver.

Man bliver derfor meget forbavset, da utrykte breve fra Agnes Henningsen til Georg Brandes afslører, at de havde et erotisk forhold omkring 1901-02, hvilket ikke omtales i erindringerne, hvor han indtager en helt anden rolle. Man kan spekulere over hvorfor? Hun er mildest talt ikke tilbageholdende med at berette detaljer om andre mandlige bekendtskaber. Fortællerholdningen, stilvalget og forholdet mellem virkelighed, komposition og fiktion er åbenbart meget bevidst valgt fra Agnes Henningsens side.