En stafet givet videre

Om en litterats forsøg gennem 25 år på at forstå og bruge fænomenologi i studiet af litteratur

Resumé

Artiklen er en personlig beretning om mit forsøg på at forstå, hvad fænomenologi er, samt at bruge den som et grundlag for en litterær metode. Den spænder over tidsrummet 1996-2024. Da ordet fænomenologi ofte støder folk som en uoverkommelig barriere, tages der fat på spørgsmålet om, hvad et fænomen er, og derefter på, hvad fænomenalisering og fænomenalitet er, samt mere generelt hvad den fænomenologiske grundindstilling, transcendentaliteten, er? Mod slutningen af artiklen præsenteres den omvæltning i fænomenologien, som især Michel Henry har plæderet for, fra intentionalitet til det selvhenvisende indre perspektiv, og i denne forbindelse diskuteres forbindelseslinjerne mellem fænomenologi og kristendom. Afslutningsvis præciseres forholdet mellem fænomenologi og litteratur som to bevægelser i samme område, den menneskelige bevidsthed; den første er indadgående mod områdets essens, den anden udadgående i en stadig gentagelse i forskelligt materiale.