Per Langes lyrik

Receptionshistorien

Resumé

Lyrikeren Per Lange (1901-91) blev særdeles vel modtaget i sin samtid, hvor hans tre digtsamlinger Kaos og Stjærnen (1926), Forvandlinger (1929) og Orfeus (1932) blev anmeldt af tidens kendte kritikere, heriblandt svogeren, digteren og ekspres­sio­nisten Tom Kristensen og den mere besindige digterkollega Helge Rode. Alle var enige om at påpege den interessante spænding i de eksklusive digte mellem sublim form, klassik tematisk inspiration og underliggende moderne uro. Han skiftede siden til essaygenren, i alt fem samlinger blev det til mellem 1953 og 1969. Aage Jørgensens artikel koncentrerer sig om lyrikken og dens påfaldende skæbne i dansk litteraturhistorie og i den almindelige litterære dannelse. Per Lange blev næsten med det samme antologiseret, og hvad der især bevarede hans navn, var den selvfølgelige omtale af ham i større litteratur­historier og især i udvalg af hans digte i dansklærerforeningens hyppigt anvendte lyrikudgivelser til skolebrug. Artiklen konkluderer, at Lange fra 1975 eller i det mindste fra 2000 stort set er forsvundet fra antologier og litteratur­historiske fremstillinger. Dette søges ikke forklaret, men spekulation herover overlades til læsere af artiklen. Til gengæld er receptionshistorien særdeles minutiøst og omhyggeligt gennemgået, så læserne har en solid baggrund at gå ud fra.