Georg Brandes og kronprinsen – den senere Frederik 8.

Resumé

Artiklen koncentrerer sig om efteråret 1883 og foråret 1884 i Brandes’ liv med dokumentation fra hans utrykte dagbog 1882-84 (opbevares på Det Kongelige Bibliotek i København). Det var en ualmindelig stressende tid både i Brandes’ karriere og tumultariske privatliv og i den såkaldte forfatningskamp, partiet Venstres kamp for parlamentarismen. Brandes havde fra sin første fremtræden med Hovedstrømnings-forelæsningerne i 1871 kæmpet for den størst mulige frihed i stort set alle forhold og gennemført et heraf følgende oprør mod autoriteter inden for politik, religion og samfundsliv, hvad der bl.a. førte til opgør med kristendommen og ægteskabet. På denne baggrund kunne man forestille sig, at han – trods sin internationale berømmelse ikke ligefrem var yndet af det daværende danske kongehus. Imidlertid forholder det sig ganske anderledes med hensyn til kronprinsen, den senere konge, Frederik 8., der i al diskretion interesserer sig for venstrefløjens litterære og politiske synspunkter, i modsætning til sin far, den stokkonservative Christian 9. I april måned 1884 indkaldte kronprinsen således Brandes til audiens, hvad der gentog sig flere gange i de to følgende år. De fleste forskere har overset at Brandes nævner dette i sine erindringer, og flere: Troels Fink, Peter Oliver Larsen og Søren Blak Hjortshøj, opfatter – baseret på et notat blandt kronprinsens papirer i Rigsarkivet – fejlagtigt kronprinsen som Brandes-fjendtlig, idet de ikke har kendt til dagbogens lange beskrivelse fra 30. april 1884, hvor audiensen fra dagen før udførligt skildres. Alt er forløbet ualmindelig godt – og smigrende – for Brandes. Kronprinsen spørger interesseret og kyndigt til hans arbejdssituation og til de politiske tilstande i Tyskland, hvor han har boet og udfoldet sin karriere fra 1877 til 1883. Kronprinsen glæder sig over, at han nu er vendt tilbage til Danmark, hidkaldt af en kreds beundrere, og slutter med følgende ord: ”Det er mit Ønske, at mit Hus skal være Samlingssted for alle de Bedste i Landet uanset forskellig Anskuelse. Jeg ved i hvor høi Grad De hører til de Bedste, haaber derfor ofte at se Dem, er glad over at have haft den Fornøielse at gjøre Deres Bekendtskab, takker for Deres Besøg, haaber at De snart gjentager det.”